TDC-monopol skyldes dygtighed

TDC sætter ikke penge til på ADSL-forbindelser. Når selskabet snupper 80 procent af markedet, skyldes det stordriftsfordele, som konkurrenterne aldrig kommer i nærheden af, konkluderer Konkurrencestyrelsen.

TDC har lave priser på ADSL. Det skaffer mange kunder. Mange kunder giver stordriftsfordele. Stordriftsfordele giver råd til lave priser.

Teleselskabet er simpelthen dygtigt, synes logikken hos Konkurrencestyrelsen at være. Styrelsen har nu brugt mere end et år på at undersøge TDC-koncernens priser på ADSL-forbindelser.

Konkurrenterne CyberCity og Ticali har klaget over, at TDC's priser er så lave, at koncernen umuligt kan tjene penge på dem.

Dumping-priserne skulle ifølge de to selskaber være TDC's metode til at holde konkurrenterne fra fadet, men den holder ikke, vurderer Konkurrencerådet.

Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at TDC nok har ført en aggressiv prispolitik. Men TDC har fået dækket alle sine omkostninger, hvis udstyret afskrives over fem år.

Holder øje med TDC

Selv om afskrivningsperioden reduceres til tre år, har TDC opnået omkostningsdækning for alle sine produkter, undtagen Tele Danmark Bredbånd i en periode i 2001.

"Den manglende omkostningsdækning var dog så ubetydelig, at det ikke efter konkurrencereglerne kan godtgøres, at der var tale om dumping," skriver rådet i sin afgørelse.

TDC har gennem sin aggressive prispolitik haft held til at øge sin andel af markedet for ADSL til 80 procent, og på den måde har koncernen opnået stordriftsfordele, som konkurrenterne ikke har kunnet matche.

"Dette er den vigtigste årsag til, at TDC i modsætning til sine konkurrenter har kunnet udbyde ADSL til lave priser med omkostningsdækning", skriver Konkurrencerådet videre.

Før jul sendte Konkurrencestyrelsen en foreløbig afgørelse i høring, og den rummede den samme konklusion.

Styrelsen lover dog fortsat at holde øje med TDC. Hvis selskabet pludselig sætter priserne på ADSL markant op, vil man angiveligt gribe ind igen.

Relevant link:

Konkurrencerådets afgørelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere