Forhandler-utilfredshed med Dantalk

To Dantalkforhandlere meldte sig ud af kædesamarbejdet, da de mistede Teliaaftalen med kun 14 dages varsel. Flere opsigelser er på vej.

Mobiltelefon-kæden Dantalk gav kun deres medlemsbutikker 14 dages varsel, da kædekontoret i maj måned gik bort fra Telia som leverandør og i stedet begyndte at sælge abonnementer fra Sonofon. Det har fået mindst to af de omkring 25 Dantalk-forhandlere til at forlade kædesamarbejdet.

Henrik Kisbye fra Office2office blev ved nytårstid Dantalkforhandler. Han fortæller, at han havde brugt et halvt år på at opbygge et godt kundenetværk, og blev meget overrasket da man ikke længere kunne forhandle Telia-abonnementer.

»Vi havde tegnet en hel del Telia-abonnementer, så Dantalk skød sig selv i foden, da aftalen blev sagt op over en nat,« siger Henrik Kisbye til CRN.

Skiftet til Sonofon betød, at han ikke længere kunne forlænge aftalerne med de Telia-abonnnenter, han havde som kunder.
Også Fotocentrum i Herlev ved København forlod Dantalk i utilfredshed over at miste Telia-agenturet. Forhandleren er i stedet gået ind i Telekæde-samarbejdet for at fastholde sine Telia-kunder.

Derudover har endnu en forhandler forladt samarbejdet, og CRN erfarer, at yderligere to forhandlere er på vej ud af Dantalk.

Flere forhandlere, som CRN har talt med kritiserer Dantalk for ikke at informere i god tid om skiftet fra Telia til Sonofon og heller ikke at forklare, hvorfor den ene teleoperatør skulle være bedre end den anden.

Administrerende direktør Gudmund Sigurdsson fra Dantalk afviser, at forhandlerne ikke skulle være blevet tilstrækkelig informeret om hvorfor man skiftede fra det ene til det anden mobilselskab.

»Vi skiftede, fordi Sonofon har et bedre produkt og vi har også informeret forhandlerne om skiftet,« siger Dantalk-direktøren, der dog ikke ønsker at uddybe valget af Sonofon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere