Chefen for det Acer-ejede computermærke Gateways indtog i Norden, svenske Petter Andersson erkender nu, at det er et sejt træk, at få Gateway etableret i Sverige.
»Det er gået en smule langsommere end jeg havde regnet med. Jeg troede, at der ville være en større interesse for et mærke, som ikke findes i retail-leddet og ikke sælger direkte. Jeg troede at et »kanal-brand« ville tiltrække større interesse. Men siden er erhvervssalget jo nærmest styrtdykket,« siger Petter Andersson til it24.se.
Sverige var tænkt, som første skridt i Norden. Efter planen skulle Gatewaypå nuværende tidspunkt også være i gang med at etablere sig i Danmark. Men det er endnu ikke sket. Petter Andersson, der oprindeligt havde som mål, at vinde to procent af det svenske pc-markedet i år, har nu sænket forventningerne.
»Målet er, at have omkring 30 forhandlere inden året er omme,« siger Petter Andersson til svenske it24.se.