»Vi kan nu tilbyde en meget bredere vifte på produkt- og programmeringssiden,« fortæller medejer og direktør Gert Davidsen fra ProInfo A/S, som netop har opkøbt EA-COM ApS, der har specialiseret sig i IBM-produkter. ProInfo A/S har tidligere fokuseret primært på Fujitsu Siemens.
Gert Davidsen mener, at opkøbet vil være til glæde for begge parter.
»Udover at EA-COM vil tilføre os yderligere kompetencer, vil vi også kunne gå ind og dække nogle huller for EA-COM. De har tidligere har spidsperioder, hvor de har haft svært ved at nå det hele.«
Med overtagelsen fordobler ProInfo A/S sit personale i teknikafdelingen; i tråd med dette forventer selskabet også, at teknikomsætningen forøges med 50 procent.