Dyremose: Vi dækker alle øer

Ordstriden mellem Danmark og Sverige fortsætter. TDC's koncernchef Henning Dyremose vil ikke acceptere, at konkurrenterne hos Telia Sonera beskylder ham for at vildlede om forholdene på ADSL-markedet i de to lande.

TDC's øverste chef vil ikke have siddende på sig, at han rejser til Göteborg og vildleder den svenske befolkning.

Henning Dyremose reagerer direkte på den kritik, Telia Sonera torsdag rettede mod ham for hans udtalelser på den skandinaviske Comdex-messe.

- Jeg vil på det kraftigste afvise, at jeg på nogen måde har vildledt ved min præsentation, siger Henning Dyremose til Computerworld Online.

Direktøren sagde på Comdex-messen, at 95 procent af danskerne har mulighed for at få en ADSL-forbindelse, mens tallene i Sverige og Norge kun er henholdsvis 75 og 56 procent.

Det argument finder Telia Sonera for letkøbt:

- Det beror på, at det er væsentligt lettere at dække 95 procent af Danmark end 95 procent af Sverige eller Norge. Topografi og størrelse spiller skam en rolle, sagde Susanne Jacobsson, chef for netværkssalg i Telia Sonera Sverige, til Computerworld Online torsdag.

ADSL på alle centraler

Hun uddybede med, at det ikke kunne svare sig at udbygge med ADSL i de mest øde egne af Sverige, men Henning Dyremose fastholder nu, at TDC har strakt sig meget længere end den svenske konkurrent:

Henning Dyremose indrømmer, at svenskernes ADSL-priser i nogle tilfælde er lavere end i Danmark. Arkivfoto: Torben Klint
- 100 procent af TDC's centraler og teknikhuse er forberedt til ADSL. Susanne Jacobsson glemmer vist, at Danmark har 415 øer. Alle vore centraler er forberedt til ADSL. Hvor mange af Telias egne centraler er forberedt, spørger Henning Dyremose.

Susanne Jacobsson svarer, at kun omkring 500 ud af 6.600 centraler er forberedt til ADSL, men at det igen har noget at gøre med, at de mange tusinde centraler hver især kun dækker nogle få kunder.

- Sverige dækker et areal, der er mere end 10 gange større end Danmark, så det er helt umuligt at sammenligne, siger hun.

At en central er forberedt til ADSL er heller ingen garanti for, at kunden kan få leveret hurtigt internet. Afstanden fra abonnentet til centralen må ikke være for stor.

Strid om priser

En del af striden mellem de to store teleselskaber handler også om prisen på ADSL-forbindelsen, fordi Henning Dyremose på Comdex-messen hævdede, at ADSL i Sverige er omkring 50 procent dyrere end i Danmark.

Han fastholder i dag, at prisen på bredbånd er væsentlig dyrere i Sverige end i Danmark, mens Telia Sonera ønsker et mere nuanceret billede, fordi nogle priser er højere i Sverige, mens andre er lavere, forklarer Susanne Jacobsson.

Den køber Henning Dyremose ikke:

- Jeg talte under messen eksplicit om en-megabit-forbindelser. Her er prisen hos TDC 520 kroner for erhvervskunder. Hos Telia er prisen for den samme forbindelse hvad der svarer til 809 danske kroner for erhvervskunder, siger han.

- Men det er rigtigt, at prisen på de langsommere forbindelser er billigere i Sverige end i Danmark, indrømmer Henning Dyremose.

Den bemærkning glæder Telia Sonera-folkene, der ikke har tænkt sig at foretage sig mere i sagen.

- Men vi vil fortælle alle de medier, der skriver om det, at Henning Dyremose kun fortæller den halve sandhed, siger Susanne Jacobsson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere