IT-konsulenter scorer kassen på det offentlige

Ledere i det offentlige vil ikke træffe upopulære beslutninger og lægger derfor ansvaret over på eksterne konsulenter.

Det offentlige brugte alene sidste år 3,7 milliarder kroner på eksterne konsulenter.

For de penge kunne man have drevet samtlige vuggestuer i landet i tre år, det skriver LO's ugebrev A4. Samtidig viser tal fra Center for digital forvaltning, at 1,3 milliard gik til konsulenter fra it-branchen.

En stor del af pengene bliver brugt til, at lederne kan gemme sig bag eksterne rapporter, når de skal træffe upopulære beslutninger, som de på forhånd ved, at de skal træffe.

»Eksterne konsulentrapporter fungerer ofte som et figenblad for de politisk upopulære beslutninger,« siger professor i økonomi ved Københavns Universitet David Drejer Lassen til Ugebrevet A4.

Lige nu vrimler det blandt andet med konsulenter hos Politiet. Formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, kan sagtens se nødvendigheden af at inddrage eksterne specialister - men slet ikke i det omfang, det sker i dag.

»Mange af de eksterne konsulenter bliver sat til at undersøge ting, som vi selv kunne afdække. Men rapporterne, der udarbejdes, bliver brugt til at legalisere forandringer, som ledelsen ikke har mod til at gennemføre uden en rapport i ryggen. Jeg vil mene, at halvdelen af de projekter har været overflødige,« siger Peter Ibsen.

Konsulenterne er især blevet brugt i forbindelse med kommunesammenlægninger og politireformen. Digitalisering er en vigtig del af de reformer. Milliarderne er gået til private konsulentvirksomheder, som Accenture, McKinsey og Rambøll Management Consulting, hvor timelønnen nemt kan snige sig op på et par tusinde kroner.

Professor David Dreyer Lassen, finder det samlede forbrug på 3,7 milliarder kroner overraskende højt.

»Det er mange penge. Når man ser beløbet i forhold til statens budget, så er det en relativt stor andel, der bruges på eksterne konsulentbureauer,« siger David Dreyer Lassen til A4.

Ifølge professoren så bruger det offentlige især eksterne konsulenter, når der mangler kvalificeret arbejdskraft internt, når der kun er brug for specialviden i kort tid, og når man vil have upopulære beslutninger legitimeret.

»Hvis man for eksempel skal nedlægge et projekt, som alle godt ved er noget hø, kan det være svært at sige direkte til kollegerne i kontoret ved siden af. Så er det nemmere at få en ekstern rapport, der siger, at projektet er dårligt, og derefter argumentere for at lukke det,« forklarer David Dreyer Lassen.

I 2007 stod det offentlige for over 30 procent af konsulentbranchens indtjening.

Konservative og SF vil nu indskærpe mådehold hos forvaltningen. Socialdemokraterne har fremsat et lovforslag, der skal skære konsulentudgifterne ned med mindst en halv milliard kroner årligt.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere