Erhvervslivet efterlyser flere forskningspenge

Fondens afkast skal bruges til at finansiere forskning indenfor it, bioteknologi og nanoteknologi, mens grundkapitalen ikke skal røres. Med et afkast på fem pct. betyder det, at den årlige støtte til forskningen bliver på 800 mio. kr. når fonden er fuldt udbygget.

»Initiativet er grundlæggende godt. Jeg kan godt være ked af, at renten ikke er højere - men renten af 2 mia. kr. voksende til 16 mia. over otte år vil også i den nuværende situation være et godt løft til dansk højteknologi,« siger Jakob Lyngsø, der er adm. dir. i IT-Brancheforeningen.

Danmark har i dag en it-eksport på 51 mia. kr., som er på højde med eksporten af landbrugsprodukter.

»Det er en rigtig og indlysende tanke, at fonden skal satse på det, Danmark i forvejen er stærk til. Vi har begrundet forventning om, at softwareudvikling og andre it-relaterede udviklingsområder kommer til at stå stærkt, så vi får en stigning i eksporten,« siger Jakob Lyngsø.

Videnskabsministeriet fremhæver Finland som det bedste eksempel på, at en målrettet satsning på højteknologi og uddannelse kan omsættes i vækst og velfærd. I perioden fra 1995-2000 har Finland haft den næsthøjeste vækst i Europa.

»Finland er et relevant forbillede for Danmark. Afkastet af denne fond vil dog ikke alene føre os lige så vidt som Finland. Der er et stykke til, at Danmark vil møde Barcelona-målene for forskning og udvikling,« kommenterer Lars Bruhn, formand for Dansk Venture Kapital Forening (DVCA).

De såkaldte Barcelona-mål betyder at EU-landene skal bruge mindst 1 pct. af BNP på offentlige investeringer i forskning - i Danmark et beløb på 16 milliarder kroner i 2010. Med den nye fond vil Danmark stadig ligge en kvart procent under denne målsætning.

»Der er hårdt brug for strategiske forskningsprogrammer, som lægger sig oven i den nuværende indsats. De nye penge skal lægge sig ind over og styrke de stærkeste af de eksisterende miljøer. Forskere i Nobel-klassen skal kunne samle Ph. D.'ere omkring sig,« siger Lars Bruhn.