Stillingen som norsk chef er blevet ledig efter Jarle Pedersen, der har været leder af StorageTek Norge siden 1. januar i fjor.
»Nils Kierkegaard har ledet det mest fremgangsrige datterselskab i StorageTek i Europa med vækstrater i både omsætning og indtjening. Alene i 2003 voksede forretningen med 36 procent i StorageTek Danmark. Vi er derfor meget glade for og tilfredse med, at Nils Kierkegaard har accepteret at overtage ansvaret for StorageTek Norge,« begrunder Dirk Collin, general manager i StorageTek Northern Europe.
Dirk Collin pointerer, at opgaven i Norge er at skabe mere salg gennem en styrkelse af den eksisterende organisation.
»Vi har brug for Nils Kierkegaards ledererfaring til at løse denne opgave,« siger han.