Kreditorer redder Spirit Websales

Tocifrede millionlån mellem selskaberne i Peter Warnøes Spirit Group tvang hardwareforhandleren Spirit Websales på knæ. En frivillig akkord med flere store kreditorer samt 4,2 millioner kroner i ny kapital holder Peter Warnøes største selskab oven vande.

En række af Spirit Websales største kreditorer har accepteret forsat at give hardwareforhandleren kredit på trods af, at selskabet mistede hele sin egenkapital lige inden nytår.

Kreditorerne er gået med til en frivillig akkord, mod at selskabets aktionærer med Peter Warnøe i spidsen er trådt til med 4,2 millioner kroner i ny kapital.

Akkorden forudsætter dog, at aktionærerne på et senere tidspunkt igen spytter i kassen.

- Situationen var alvorlig. Flere af vores kreditorer havde stoppet leverancerne, men det lykkedes os at finde en fornuftig og ikke mindst hurtig løsning, siger administrerende direktør i Spirit Websales, Klavs F. Jørgensen.

Problemerne opstod, da et andet selskab i Peter Warnøes Spirit Group, konsulenthuset Spiritech, indgav konkursbegæring mellem jul og nytår. Ifølge Klavs F. Jørgensen havde Spirit Websales et "større tocifret millionbeløb" til gode hos Spiritech.

- Gælden stammer dels fra vareleverancer og dels fra mellemregningen mellem Spiritech og Websales, oplyser Klavs F. Jørgensen.

Som en del af rekonstruktionen har det oprindelige Aston-selskab, AG Holdning, trukket sig fra ejerkredsen. AG Holding ejede 10 procent af aktierne i Spirit Websales. Peter Warnøes ejerandel er dermed steget fra 70 til 80 procent.

Resten af forretningen ejes af ledende medarbejdere. Klavs F. Jørgensen sidder selv på 10 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere