Bestyrelse uvidende om Jensbys JMI-lån

Asger Jensby er blevet politianmeldt af den nye bestyrelsesformand i JMI Invest. Jensby lånte 18 millioner kroner ulovligt. Nu viser det sig, at ingen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer kendte til lånet.

Asger Jensby er blevet politianmeldt for et ulovligt aktionærlån, som han tog i sit firma JMI Invest i november 2008 - måneden før IT Factoryskandalen brød.

"Når vi ligger inde med den viden, at der er tale om et ulovligt aktionærlån, så er det vores bestyrelsesansvar at politianmelde det," siger bestyrelsesformand i JMI Invest Ole Borch til ComON. Ole Borch har afløst Asger Jensby i bestyrelsen efter bankerne har indsat en ny bestyrelse.

På trods af at Asger Jensby flittigt har beriget sig selv på svindlen i IT Factory siden 2006, så formåede han alligevel at være i så store problemer, at han lånte yderligere 18 millioner kroner ulovligt. Nu kan CRNs søstermedie ComON afsløre, at pengene ikke blot er lånt ulovligt, men også er lånt uden, at den øvrige bestyrelse blev informeret.

"Det står klart, at Asger Jensby lånte pengene uden at spørge den øvrige bestyrelse om lov. Ingen andre bestyrelsesmedlemmer var informeret," siger Ole Borch.

Det mener professor i Erhvervsjura ved Aalborg Universitet Erik Werlauff gør situationen endnu værre end blot et ulovligt lån.

"Det er i høj grad en skærpende omstændighed, at han tog det ulovlige lån uden at spørge den øvrige bestyrelse. Hvis han havde spurgt bestyrelsen, havde han formentlig fået et nej. Det er tydeligt, at han har brugt JMI Invest som sin egen personlige bank, og det må man ikke," siger Erik Werlauff til ComON.

"Asger Jensby bliver formentlig dømt til at tilbagebetale lånet med massive overrenter og betale en bøde. Hvis han ikke kan betale tilbage må kreditorerne retsforfølge ham yderligere," siger Erik Werlauff.

Jensbys plan var at lægge de 18 millioner kroner tilbage i JMI Invests kasse inden regnskabet skulle afleveres. Men der kom en milliardskandale i vejen.

Det kan vise sig svært for JMI Invest at få pengene tilbage i kassen. Jensby skylder nemlig til højre og venstre på grund af et ekstremt overforbrug, hvor han har kombineret fantasipengene fra IT Factory med massive lån. Så JMI Invest kan stille sig bagerst i køen af kreditorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere