NESA overvejer milliard-investering i bredbånd

Det sjællandske elselskab NESA indleder næste år et forsøg, som skal afklare, om selskabet skal kaste sig ud i et af de mest ambitiøse bredbåndsprojekter herhjemme. NESA overvejer at lægge fiberkabler til 200.000 husstande, en investering på tre milliarder kroner.

Det sjællandske elselskab NESA indleder 1. april et forsøg med at levere bredbånd til 500 husstande i Gentofte. Det skal afklare, om elselskabet skal investere et milliardbeløb i at lægge et nyt bredbåndsnet til 200.000 kunder i omegnen af København.

NESA har i forvejen planer om at grave de el-ledninger, som i dag hænger i master, ned i omegnskommunerne. Det skal ske over de næste ti år. I samme forbindelse graver elselskabet rør ned, som kan bruges til at lægge optiske fiberkabler i.

Modsat både telefonkabler og kabel-tv-netværk er der nærmest ingen øvre grænse for, hvor hurtigt kommunikationen i optiske fibre kan foregå. De kan derfor benyttes til både bredbånd, tv og telefoni på én gang.

Pris for 200.000 husstande: tre mia.
Det nordvestsjællandske elselskab NVE er gået i gang med at lægge fiberkabler ud til de første af i alt 50.000 husstande. Det koster omkring 15.000 kroner per husstand at etablere nettet.

Samme pris regner NESA's tekniske direktør, Lars Lorensen, med. Hvis alle 200.000 kunder skal forsynes med superbredbånd de kommende ti år, er der derfor tale om en investering på tre milliarder kroner.

Det er tre gange så meget, som det koster NESA at grave el-ledninger ned, og derfor har elselskabet heller ikke taget beslutningen om at etablere bredbåndsnettet endnu.

Pilotforsøget med de 500 kunder i Gentofte skal i løbet af et års tid afklare, om NESA kan finde en forretningsmodel, som kan betale investeringen hjem.

Vil ikke udbyde tjenester selv

Det ligger dog klart på forhånd, at NESA modsat NVE ikke har tænkt sig selv at udbyde hverken tele- og tv-produkter. Det skal samarbejdspartnere gøre, og ifølge Lars Lorensen er der flere drøftelser i gang.

Ifølge NESA's tekniske direktør kan investeringen i bredbåndsnettet kun betales hjem, hvis brugerne vil betale for at få video- og tv-signaler over nettet. Internetopkobling er ikke tilstrækkeligt til at forsvare investeringen på 15.000 kroner per bolig.

- Hvis vi kunne, ville vi derfor sikkert vente nogle år, til behovet for øget båndbredde var endnu større. Men vi er afhængig af vores planer om at grave el-ledninger ned, forklarer Lars Lorensen.

NESA og de andre elselskaber sparer nemlig store summer ved etableringen af bredbåndsnet, fordi gravemaskinerne udgør en stor del af udgiften ved at anlægge nye net. De er i forvejen i arbejde, når elselskaberne graver deres strømkabler i jorden.

NESA afviser at følge samme spor som Energi Randers, der eksperimenterer med at sende bredbånd over elnettet. Den teknologi kan ifølge Lars Lorensen kun konkurrere med ADSL, og da priserne på ADSL begyndte at falde, lagde NESA projektet på hylden, fordi økonomien ikke så ud til at hænge sammen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere