Yahoo sadler om

Moderselskabet har tilført den danske forretning fire millioner kroner for at sikre driften, og allerede fra januar barsler ledelsen med omfattende ændringer, der skal gøre den nordiske forretning rentabel inden 2004.

Den danske afdeling af portaltjenesten Yahoo har netop fået tilført yderligere fire millioner kroner for at sikre den fortsatte drift. Ifølge selskabet nordiske direktør skal der ændringer til, hvis selskabet skal sikre sin berettigelse.

- Mit job er at se på de røde tal for den samlede nordiske forretning og sikre, at vi på sigt bliver rentable. Indtil videre kører vi med et beskedent tocifret millionunderskud i Danmark. Det kan gå, fordi vores moderselskab træder til med kapital, men det kan ikke fortsætte i al evighed, siger den nordiske direktør hos Yahoo, Morten Damgaard.

Hans mål er, at Yahoo skal gå i nul inden 2004, og han sætter gerne sin stilling ind på, at det lykkes.

- Hvis ikke vi kan få en fornuftig forretning ud af det på den tid, ser jeg ikke vores eksistensberettigelse. Yahoos aktier internationalt er steget meget den seneste tid, og det er sket i forventning om, at vi skaber overskud. Så nytter det ikke noget at have underskud i datterselskaber, oplyser han.

Svigtende annoncesalg

Ifølge Morten Damgaard, der kom til Yahoo for tre måneder siden, vil Yahoo allerede inden udgangen af januar være klar med en ny strategi til, hvordan selskabet skal få vendt underskud til en sund forretning.

- Vi kan gå to veje. Enten kan vi fastholde væksten og være bredt tilstede med den risiko, at vi fortsætter med et beskedent underskud lidt endnu, eller også kan vi fokusere forretningen og skære alt det væk, der ikke giver overskud, siger han.

Han kan godt forestille sig en ny forretningsmodel, hvor Norden ikke bliver set som et samlet marked, men hvor hvert enkelt land skal vise overskud i sig selv, men den endelige beslutning er endnu ikke truffet.

Det er især svigtende annonceindtægter, der er årsagen til, at Yahoo igen må ty til hjælp fra moderselskabet. Morten Damgaard forventer, at også det kommende regnskab vil udløse en check fra Yahoo International.

- Mange af vores konkurrenter ville være glade, hvis de præsterede et resultat som os, men det er stadig ikke godt nok. Da det tager tid at gennemføre ændringer i en organisation, er det om at få trykket på knapperne nu, så vi kan få vendt forretningen i det kommende kalenderår, siger Morten Damgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere