Artikel top billede

Mystisk Glostrup-distributør annoncerer Ipad-dræber

Iværksættere bag distributøren Propad har en broget fortid.

Distributøren Propad i Glostrup har i alt stilhed kastet sig ud i kampen om det spirende tablet-marked. Firmaet vil fra denne uge sælge en iPad-lignende tavlecomputer med syv tommer stor touch-skærm og version 1.5 af Googles mobilstyresystem Android. Pris: 1499 inklusiv moms og eksklusiv levering. Hardwaren er dikteret af de danske ejere, mens delene samles i Kina. Hvem ejerne er, får man dog ikke at vide lige med det samme.

Firmaet har ifølge hjemmesiden navnet Propad, men udover adressen i et kontorfællesskab i Glostrup er der ingen oplysninger om, hvem der står bag.

En simpel research viser dog, at domænet propad.dk er ejet af firmaet Sikkerbyg, som holder til på samme adresse. Og søger man på ”sikkerbyg”, virker købet af en dansk iPad-dræber pludselig lidt mindre sikkert.

Sikkerbyg drives af Johannes Samuel Dybdal, der ifølge Erhvervs og Selskabsstyrelsen har været involveret i flere konkurser, blandt andet sammen med Jan Landbo Mejlkjær og Raymond Landbo Mejlkjær.

Mere markant er dog mængden af advarsler på nettet mod netop dette firma og de tre kompagnoner.

Ifølge hjemmesiden sikkerbyg.eu, der er dedikeret til at advare mod selskabet, samt flere indlæg på iværksættersitet Amino og rating-stedet Trustpilot, har Sikkerbyg ofte problemer med at betale sine udeståender.

CRNs søstermedie ComON har været i kontakt med Jan Mejlkjær, der er kommunikationskonsulent i Sikkerbyg og leder af Propad-projektet.

Han forklarer, at de mange negative kommentarer om Sikkerbyg skyldes, at selskabet lever af at sikre den håndværksmæssige kvalitet over for forbrugerne. Hvis en håndværker ikke lever op til kravene, bliver han bortvist fra den samarbejdsplatform, som Sikkerbyg tilbyder, og det er der nogle, der er blevet sure over, lyder forklaringen.

Adspurgt om de mange konkurser i forbindelse med ejerkredsen bag Sikkerbyg og dets ejere lyder svaret, at det jo er den slags, der sker.

Du står selv i Erhvervs og Selskabsstyrelsen som involveret i syv selskaber, som i dag alle er enten tvangsopløste eller konkurs?

”Ja, men der er jo nogle ting der, ikke lykkes. Sådan er det at være iværksætter,” siger Jan Mejlkjær.

Han har blandt andet haft firmaerne vvspriser.dk og malerlager.dk. Sidtnævnte gik konkurs forrige år, men aktiviteterne er videreført i et andet firma, som overtog værdierne, forklarer han.

På Propad dk, som foreløbig er det eneste sted, hvor man kan købe den nye danske iPad-dræber, tager man ikke imod Dankort. Kun via Paypal kan det lade sig gøre at betale for varene.

Mange vil måske studse over, at man ikke kan betale med Dankort ?

"Jamen det skyldes, at vi lige er startet. Og Propad er sådan set bare sådan en slags hobbyprojekt, som vi prøver at give en chance. Hvis det udvikler sig, bliver det til et selvstændigt selskab, og så kommer der nok andre betalingsmuligheder,” lyder det fra lederen af det danske tablet-firma.

Den ”Apad”, der omtales på firmaets hjemmeside, kan leveres fra slutningen af denne uge. Men der kommer snart en ny model, som kører Android 2.1, har en hurtigere processor og bedre skærm. Den koster 500 kroner ekstra.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere