Analytikere: Orange måske på vej ud af Sverige

France Telecom, der kontrollerer Orange, sætter fokus på at nedbringe gælden på 520 milliarder kroner. Det kan få alvorlige konsekvenser for Orange i Sverige.

Orange i Sverige er på vej til at kaste håndklædet i ringen. Orange har allerede brugt 640 millioner kroner på udbygning af mobilnettet, kan blive tvunget i knæ af sine ejeres dårlige økonomi, vurderer analytikere, som nyhedstjenesten Bloomberg har talt med.

- Den store gæld, som France Telecom kæmper med, kan få en knockout-effekt på Oranges internationale ambitioner. Der er en virkelig sandsynlighed for, at Orange er på vej ud af Sverige, siger Matt Lewis, der er analytiker hos Daiwa Securities.

Annete Gregow hos Orange oplyser, at selskabet fortsat prioriterer at være i Sverige, og at der ikke er planer om at forlade landet.

Gæld på fem gange markedsværdi

France Telecom, der ejer 84 procent af aktierne i Orange, har en gæld på 520 milliarder kroner, hvilket er næsten fem gange så meget, som aktiemarkedet vurderer selskabet til.

Ifølge Bloomberg har France Telecom brugt over 88 milliarder kroner på at købe licenser til udbygningen af et hurtigere trådløst netværk i 13 europæiske lande. I Sverige har regeringen uddelt licenser på baggrund af, hvor hurtigt selskaberne ville kunne udbygge netværket.

Det gør ifølge analytiker Terry Nguyen hos Fideuram Wargny Societe de Bourse, at selskabet kan slippe ud af Sverige uden alt for store afskrivninger.

Indtil videre har Orange investeret 640 millioner kroner i udbygningen af mobilnettet, hvilket har resulteret i et underskud på driften på 379 millioner kroner før af- og nedskrivninger.

Desuden har Orange stillet 772 millioner kroner i garanti til flere 3G-selskaber, der skal være med til at bygge UMTS-nettet i Sverige.

Kapløb mod uret

Samlet set vurderer Terry Nguyen, at udgifterne ved at lukke og returnere licensen lukker op i 1,86 milliarder kroner.

Omkring 85 procent af svenskerne bor i den sydlige del af landet, mens der kun er omkring 10 indbyggere per kvadratkilometer i de nordlige regioner.

Det har gjort kampen om Sverige til et kapløb mod uret. For i stedet for at kræve milliarder i licenser har den svenske stat krævet en hurtig og total dækning af landet som betingelse for at få en UMTS-licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere