Orange fyrer modtagere af intern rapport

Flere medarbejdere hos Orange Danmark, der ved en fejl fik den interne rapport tilsendt, er blevet fyret på gråt papir. En mellemleder, der ikke har modtaget rapporten, fik en time til at pakke.

Flere ansatte i Orange Danmark er blevet fyret efter uforvarende at have modtaget en intern rapport, som lægger op til fyringsrunde i selskabet, selv om rapporten ikke var hemmeligstemplet.

Kilder i telebranchen, der ikke ønsker at stå frem, har overfor Computerworld Online punkt for punkt gennemgået hændelsesforløbet, da flere Orange-medarbejdere i sidste uge uforvarende fik fingre i en hemmelig rapport om massefyringer, som ved en fejl blev sendt ned gennem systemet.

Rapporten blev udarbejdet i samarbejde med ledelsen i Orange Sverige. Strategichefen i det svenske Orange-selskab, Andreas Birnik, sendte ved en fejl rapporten til en medarbejder i kundeservice, der tilfældigvis har samme navn som den person i topledelsen, den var tiltænkt.

Rapporten var ifølge kilderne hverken beskyttet af password eller krypteret, og der var ikke på nogen måde gjort opmærksom på, at indholdet var af fortrolig karakter. Kilderne oplyser, at det er klart brud på de sikkerhedsprocedurer for brug af e-mail, som Orange ellers håndhæver.

Den pågældende medarbejder videresender mailen til en kollega. Begge de to medarbejdere bliver fyret og får en time til at forlade kontoret.

Ud over de to vælger Orange også at fyre en mellemleder i den anden afdeling, der dog nægter at have modtaget rapporten.

Hans fagforbund, HK, har indledt en sag mod Orange for uberettiget fyring.

Hos Orange Danmark siger informationschef Linda Juul Nielsen, at de to medarbejdere, der oprindeligt modtog rapporten er blevet fyret for at videresende den og ikke for at modtage den. Hun er dog ikke klar over, om de pågældende kun har sendt rapporten til deres kolleger, eller om de er ansvarlige for også at sende den ud af huset.

Orange Danmark har ingen indflydelse på, om sagen får følger for Andreas Birnik, der ved en fejl sendte rapporten ned i systemet, for han er ansat hos Orange International.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere