Orange vil forhandle på skrømt

HK raser over Oranges fyringsplan, der afslører, at selskabet ikke vil føre reelle forhandlinger med medarbejderne omkring de kommende massefyringer, sådan som lovgivningen kræver.

Ifølge slagplanen for massefyringerne hos Orange Danmark har ledelsen allerede lagt sig fuldstændig fast på antallet af fyringer. Fratrædelsesgodtgørelserne skal også lægges fast, inden medarbejdernes repræsentanter bliver inviteret til forhandlingsbordet.

- Hvis ledelsen i Orange Danmark i forvejen lægger sig fast på, hvor mange der skal fyres, og hvor stor en kompensation der skal gives til de fyrede, er det ikke muligt at føre reelle forhandlinger. Så forhandles der på skrømt, og det er et klokkeklar brud på loven, siger faglig sekretær hos HK Service, Kim Bonde Nielsen.

Rammen allerede på plads

I planen for massefyringerne, som Computerworld Online er kommet i besiddelse af, står der, at ledelsen allerede i dag, fredag, skal have vedtaget rammerne for fyringsrunden. Inden udgangen af næste uge skal fratrædelsesgodtgørelsen endeligt vedtages, og først herefter planlægger Orange Danmark at begynde forhandlingerne med medarbejderrepræsentanterne.

Ifølge HK er det klare indikationer på, at Orange Danmark er længere fremme i processen, end loven tillader.

- Og hvis det reelt er tilfældet, så er der grundlag for en politianmeldelse, siger Kim Bonde Nielsen, der er fortørnet over, at en international virksomhed ikke vil respektere det danske fagretlige system.

- Vi har før set, at arbejdsgivere kommer til forhandlingsbordet uden et reelt ønske om at forhandle. Det så vi senest med Tiscali, og sådan ser det også ud med Orange. Men det går altså ikke på den måde at kortslutte den fagretlige process, og det skal vi have gjort selskabet klart, siger han.

Må ramme Orange på brand

Der er dog ikke så meget, HK kan få ud af at melde Orange til politiet.

- Det er ikke som i sager om konkurrenceforvridning, hvor der er strenge straffe for at planlægge ulovligheder. Men vi må ramme dem, hvor vi kan, og det er på deres navn og brand, siger Kim Bonde Nielsen.

Han forklarer, at det i mange andre europæiske lande er sværere at skille sig af med medarbejderne end i Danmark.

- Herhjemme er det forholdsvis let, men der er nogle helt klare spilleregler, der skal overholdes. Bliver de ikke det, kommer vi efter dem med alt, hvad vi har, oplyser Kim Bonde Nilsen.

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar til fyringsprocessen fra Orange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere