Lovforslag: Livstid for hacking i USA

Det amerikanske Repræsentanternes Hus har godkendt den lov, der skal oprette et nyt superministerium i USA for intern sikkerhed. Lovforslaget foreslår blandt andet livstids-straf for at hacke sig ind i følsomme IT-systemer.

Der vil blive slået hårdt ned på folk, der ved at bryde ind i computernetværk påfører den amerikanske økonomi og digitale infrastruktur omfattende skader.

En hacker skal i yderste konsekvens kunne idømmes livsvarigt fængsel, fremgår det af et lovforslag fra Det Hvide Hus, som i aftes blev godkendt af det ene kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus.

Muligheden for livstidsstraf til hackere blev i sidste øjeblik tilføjet lovforslaget om oprettelsen af et superministerium for intern sikkerhed, Department of Homeland Security. Det skriver CNet.

Det skete ved at inkludere et forslag om udvidede beføjelser til myndighederne over for cyberkriminalitet, Cyber Security Enhancement Act (CSEA).

CSEA giver politiet mulighed for at overvåge og aflytte borgernes elektroniske kommunikation uden at få en dommerkendelse først. Desuden skal internetudbyderne ikke længere kunne nægte at udlevere data om kunderne.

Demokrater var betænkelige

Sikkerhedsministeriet skal samle dele af 22 føderale myndigheder under sig for at skærme supermagten mod terroranslag - herunder Secret Service, Kystvagten og FBI's Center for Beskyttelse af den Nationale Infrastruktur.

Adskillige demokrater har dog været lunkne over at give ubetinget grønt lys for præsidentens forslag og forsinkede det i Senatet, hvor Demokraterne havde et spinkelt flertal. De var inspirerede af den bølge af protester, der er kommet fra borgerrettighedsorganisationer, som er utilfredse med indskrænkningerne i borgernes rettigheder.

Imidlertid godkendte Repræsentanternes Hus forslaget med 299 stemmer for og 121 imod.

Senatet skal også godkende loven, før præsident Bush kan underskrive den, så den træder i kraft. Det ventes at være en formalitet, da republikanerne ved midtvejsvalget for nylig også sikrede sig et flertal i Senatet. Dermed har præsidentens parti flertal i Kongressen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere