Distributøren Tech Data fortsætter med at styrke salgsorganisationen. For nyligt ansatte virksomheden Netkoncepts tidligere salgsdirektør Lasse Christensen, og nu har distributøren været på rov hos Actebis.
»Min vigtigste opgave er at skabe en stærk og fokuseret salgsorganisation. Derfor er det dejligt at byde Kim Brøndsted velkommen som salgschef og medlem af den daglige ledelse. Vi er gået efter de bedste kræfter i markedet, og det har vi fået,« siger Lasse Christensen, interim salgsdirektør i Tech Data.
Kim Brønsted har indtil nu siddet i Actebis som salgschef i Corporate Dealer afdelingen, men nu gælder det Tech Datas nye salgsorganisation.
Ifølge Lasse Christensen har Tech Data fuldstændig omrokeret salgsafdelingen. Der er blevet ansat nye folk, og en stor del af de tilstedeværende medarbejdere har fået nye opgaver.
Tidligere var en meget stor del af vores medarbejdere bundet op i backoffice administration. Det har vi nu ændret, så der er flere ressourcer til direkte kunderelationer. Vi vil tage markedsandele, og kunderne skal kunne mærke det,« fortæller Lasse Christensen.