Analysechefer slæbes i retten

Den nordiske direktør for Giga Information Group, Lars Fich, og en tidligere dansk analysechef er stævnet af seks tidligere franchise-tagere. De føler sig snydt for 1,3 millioner kroner fra et nu lukket selskab, som de to analysechefer stod i spidsen for.

Den nordiske direktør for Giga Information Group, Lars Fich, og en tidligere dansk analysechef er stævnet af seks tidligere franchise-tagere. De føler sig snydt for 1,3 millioner kroner fra et nu lukket selskab, som de to analysechefer stod i spidsen for.

Den nordiske chef for analysevirksomheden Giga Information Group, der har været gennem en bitter navne-strid med sin tidligere direktør i Danmark, Edward O'Hara, har også en anden sag på halsen. Seks sure franchise-tagere slæber Lars Fich og en tidligere direktør for en anden analysevirksomhed i retten.

Franchise-tagerne indbetalte hver omkring 180.000 kroner til rådgivningsfirmaet ERA Nordic, som Lars Fich stiftede i 1997. Den tidligere analysedirektør var ansat som direktør. I 1999 lukkede ERA Nordic pludselig.

Vil se, hvor pengene er blevet af

Ifølge sagsøgernes advokat, Henrik Bornebusch, har franchise-tagerne ikke fået de værktøjer og portaltjenester, som de betalte for.

Han påpeger, at det desuden ikke har været muligt at få udleveret en række bestyrelsesreferater og dokumenter om selskabets balance, efter at ERA Nordic lukkede, og at han med sagen vil forsøge at få udleveret de dokumenter.

- Vi vil gerne se, hvor franchise-tagernes penge er blevet af. Hvis vi får rettens ord for, at stifteren og direktøren har misligholdt deres bestyrelsesansvar ved ikke at ville udlevere dokumenterne, og vi derefter får udleveret alt materiale, har vi forbeholdt os ret til at gøre et erstatningsansvar på 1,3 millioner kroner gældende, siger Henrik Bornebusch.

Afviser erstatning

Lars Fich vil ikke selv kommentere sagen, men henviser til sin advokat, Peter Dyhr. Han bekræfter, at hans klient og den daværende direktør i ERA Nordic har modtage en stævning i kraft af deres bestyrelses- og direktionsposter i ERA Nordic. Men han afviser, at der er krav i den størrelse.

- Min klient er blevet stævnet for 25.000 kroner, men sagsøgerne har nævnt, at de muligvis har lidt et tab på 1,3 millioner kroner. Men det er ikke nedlagt som påstand, og jeg kan klart afvise det, siger Peter Dyhr.

Han betegner stævningen som "en fisketur" og henviser til, at franchise-tagerne og deres advokat efter hans opfattelse vil have et helt arkiv udleveret, som de kan bruge til at fiske efter information, der kan benyttes i en erstatningssag.

Peter Dyhr mener ikke, at der er fremlagt nogen form for dokumentation for, at sagsøgerne har lidt et reelt tab som følge af, at ERA Nordic lukkede. Han afviser, at de gager, hans klient har modtaget for sit arbejde i ERA Nordic, kan betegnes som misbrug.

Sammenlagt har Lars Fich og den tidligere analysedirektør modtaget lidt over en million kroner over de to år, franchise-forretningen eksisterede i Danmark.

Forlanger samlet krav

At sagsøgerne i stævningen tager forbehold for at forhøje kravet til 1,3 millioner kroner, finder Peter Dyhr useriøst.

- Man kan tage forbehold om alting. Det er afgørende, om retten accepterer den form for udstykning. Normalt har dem, der stævner, en interesse i at få sagen afsluttet, og derfor er det ikke rimeligt, at man kan trække folk i retten flere gange i den samme sag. Man må forlange, at der kommer et samlet krav, og i denne sag er kravet på 25.000 kroner, siger han.

Lars Fich købte tilbage i 1997 retten til at drive franchise-virksomheden ERA Nordic og ansatte den tidligere analysedirektør som direktør.

De to fik hurtigt aftaler med en række franchise-tagere, der hver indbetalte omkring 180.000 kroner for til gengæld at kunne trække på en række værktøjer og portaltjenester til brug i deres rådgivningsarbejde.

Men da det udenlandske moderselskab i 1999 solgte franchise-konceptet, blev det danske kontor sagt op, hvilket gjorde det umuligt for de danske franchise-tagere at drive deres aktiviteter videre.

ERA specialiserede sig i konsulentydelser med henblik på at minimere virksomheders udgifter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere