Artikel top billede

Sådan bruger du din telefon som skanner

Drop det store skrummel af en skanner. Du kan nøjes med din smartphone.

Din telefon kan omdannes til en skanner. 

Det eneste, du skal gøre, er at installere en app, og få sekunder senere er du klar indskanne breve, kvitteringer og andre dokumenter, som du har brug for at arkivere. 

Men du får i sagens natur langt fra samme kvalitet som på den fuldblods-skanner, du kan købe i butikkerne. Til gengæld kan du i modsætning til en almindelig skanner have din mobil med dig i lommen.

Her er to gode apps

Der findes en lang forskellige skanner-apps til både Android og iPhone, men to anbefalesesværdige apps er DocScan og CamScanner.

DocScan findes kun til iPhone og iPad, mens CamScanner både findes som app til Android og iPhone.

Med begge apps kan du tage billeder af et dokument, visitkort eller andet, og efterfølgende skære det til og omdanne det til pdf-filer.

Med CamScanner får du - modsat DocScan - også en tekstgenkendelses-funktion, der gør det muligt at søge efter specifikke ord i den indskannede tekst.

Til gengæld er DocScan gratis, mens CamScanner både findes i en gratis version og en pro-udgave til 30 kroner. I den gratis version af CamScanner må du dog affinde dig med, at appen indeholder reklamer, og de indskannede dokumenter bliver udstyret med et vandmærke.

På den følgende vil vi med udgangspunkt i CamScanner vise dig, hvordan du gør.

Sådan gør du

Sådan bruger du CamScanner

Når du har installeret CamScanner og åbnet appen, er du klar til at indskanne dokumenter.

Ved første øjekast kan appen måske en smule uoverskuelig. Men det tager dog ikke lang tid, før du har fået overblik over alle de mest nødvendige funktioner.  

1. For at indskanne et dokument trykker du på knappen med kameraet-ikonet i det nederste venstre hjørne.

For at få det bedste resultatet er det vigtigt, at der er gode lysforhold, når du tager billedet. 

Du kan kompensere for en dårlig belysning ved at bruge kameraets blitz, men resultatet bliver sjældent særligt godt. Det vil som regel resultere i en uens belysning, og skanner du eksempelvis tekst ind fra en side med glitret papir, vil du ofte opleve et uheldigt genskin fra blitzen. 

2. Før du tager billedet, kan du med knappen i venstre hjørne vælge, om du kun vil indskanne en enkelt side, eller om du vil indskanne en hel stribe sider. Vælger du at indskanne en serie af sider, trykker du på fluebenet i højre hjørne, når du færdig med den sidste side. 

3. Nu skal du beskære siderne. CamScanner identificerer automatisk dokumentets kanter og hjørner og kommer med et forslag til, hvordan siden skal beskæres. Ønsker du at beskære dokumentet anderledes, kan du naturligvis frit ændre på det.

Du skal ikke bekymre dig om det, hvis du synes du, at den indskannede side ligger skævt. Det retter CamScanner automatisk op på senere, ligesom appen også tilpasser farverne på billedet, så dokumentet bliver lettere at læse.

Når du er tilfreds med dine justering, klikker du på fluebenet i højre hjørne.

4. Herefter kan du selv justere farverne yderligere eller rotere billedet. Ved at klikke på ikonet, der forestiller et dokument med en lup over, kan du også identificere tekst i dokumentet og efterfølgende gøre det muligt at søge i teksten.  

Når du er færdig, trykker du på fluebenet.

5. Dine dokumenter er nu skannet ind, men de er stadigvæk lagret på din telefon. Derfor skal du nu vælge, hvad du ønsker at gøre med dem.

Du kan lade dem ligge i appen på telefonen. Men du kan også vælge at dele dokumentet. Det gør ved at trykke på "dele-ikonet" i højre hjørne, der forestiller en firkant med en pil.

Her kan du blandt andet vælge mellem at sende dokumentet via mail eller uploade det til din konto hos Google Docs eller Dropbox.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere