Unikt år for vejlensisk softwarehus

Unik System Design dominerer dets to fokusområder advokater og boligadministration. Nu rettes blikket mod udlandet eller mod en helt ny kundegruppe, oplyser virksomheden, der kom ud af seneste regnskabsåret med over tre millioner kroner på bundlinien.

Det vejlensiske softwarehus Unik System Design har råd til at tænke nye tanker.
Virksomheden, der sidder tungt på markedet for IT-løsninger til boligadministration og advokatkontorer, kom ud af seneste regnskabsperiode med et overskud på 3,2 millioner kroner ud af en omsætning på 57 millioner kroner.

- Vi er klar over, at vi med vores nuværende bemanding ikke kan vækste yderligere på vores to fokusområder advokatkontorer og boligadministration. Så vi er ved at undersøge muligheden for at komme lidt ud over landets grænser, siger eneejer og administrerende direktør i Unik System Design, Jens Find.

Branchekendskab går forud

Hans overvejelser går på at finde nogle fornuftige partnere i Tyskland eller Sverige, der kan se en forretningsmodel i at sælge licenser, yde support og sikre integration af Unik System Designs software, men for Jens Find går branchekendskab forud for salgstalent.

- I vores organisation er der mange ansatte, der har en fortid i vores kunders branche. Og det er en stor grund til, at det går så godt. Derfor venter vi hellere lidt længere på den rigtige partner, der har de samme kvaliteter, siger Jens Find.

Unik System Design A/S
Regnskab slut 30/06/02
Årsregnskab
Millioner kroner2001/20022000/2001
Omsætning57,051,2
Resultat af primær drift (EBIT)3,90,5
Resultat før skat 4,10,5
Resultat3,20,3
Egenkapital7,54,3
Antal ansatte8077
Unik System Design, der beskæftiger godt 80 medarbejdere, fik i sammenligning med regnskabsåret 2000/2001 en fremgang i omsætningen på omkring 6 millioner kroner, men netop fordi virksomheden sælger software, ryger størstedelen af den øgede omsætning lige ind på bundlinien.

Har godt hørt om krisen

- Vi har ikke oplevet et bedre år, siden vi blev etableret i 1985. Og krisen er kun noget, vi læser og hører om, ikke noget vi oplever, siger Jens Find.

Af regnskabsoplysningerne fremgår det, at egenkapitalen i virksomheden er vokset fra 4,3 til 7,5 millioner kroner ved udgangen af juni 2002. Alligevel har ledelse og bestyrelse kun fået udbetalt 827.000 kroner, hvilket Jens Find kommenterer således:

- Vi lever ikke puritansk, og jeg synes faktisk, der er en god løn, jeg har. Men jeg har det også sådan, at virksomheden skal konsolidere sig, og da jeg samtidig lever og ånder for virksomheden, er det kun fair, at pengene også kommer til anvendelse i virksomheden.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere