Fynsk IT-entreprenør vokser fortsat

Munk IT ansætter medarbejder nummer 100 efter et af virksomhedens bedste år nogensinde. Direktøren mener, at den høje moral gjorde udslaget i en krisetid.

Den fynske IT-virksomhed Munk IT har gennem kontrolleret vækst sikret sig et af de bedste årsresultater nogensinde.

Virksomheden, der netop er ved at ansætte medarbejder nummer 100, er kommet ud af regnskabsåret 2001/2002 med et overskud på 2,6 millioner kroner, mere end en tredobling i forhold til forrige år.

Driftsresultatet er tæt ved fordoblet til lidt over fire millioner kroner ud af en bruttofortjeneste på 37,7 millioner kroner.

Moralsk succes

- Vi er fulde af optimisme oven på årets resultat, og vi regner med at fortsætte en god udvikling, vi har været i de seneste seks år, siger administrerende direktør hos Munk IT, Kenneth Drud.

Han vurderer, at Munk IT kan gå igennem krisetider med voksende overskud, på grund af virksomhedens høje moral.

- Det lyder banalt, men jeg tror, at vores succes skyldes, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at vores kunder får tilført værdi ved at handle med os. Vi skal levere det, vi lover til tiden, og så skal vi leve efter mantraet: morale, kvalitet, sjov og penge, siger Kenneth Drud.

Munk IT A/S
Regnskab sluttet 30/06/02
Årsregnskab
Millioner kroner2001/20022000/2001
Bruttofortjeneste37,732,1
Resultat af primær drift (EBIT)4,02,3
Resultat før skat 3,81,5
Resultat2,60,7
Egenkapital5,32,7
Antal ansatte8575
Da han blev ansat tilbage midt i halvfemserne, var der kun tyve medarbejdere på lønningslisten hos den fynske totalleverandør, men ved udgangen af regnskabsåret, der sluttede 30. juni, talte virksomheden 85 mand på kontorer i Odense, København og Kolding.

Overtog medarbejdere fra nødlidende selskaber

Munk IT, der indtil 2001 hed Munk EDB-Management, har specialiseret sig i at sælge og integrere Navision- og Damgaard-produkter.

I 2000 overtog selskabet 11 medarbejdere fra det kriseramte Systemforum, og sidste år valgte Munk IT med bestyrelsesformand Helge Munk i spidsen at træde til, da tre tidligere Ecarisma-medarbejdere bag virksomheden Hedal Kruse Brohus fik brug for hjælp.

- Vi valgte at investere i Hedal Kruse Brohus for at få kompetencer, men også for at sikre nogle fynske arbejdspladser, siger Kenneth Drud.

Munk IT har planer om at forsætte sin vækst i Jylland, på Sjælland og til dels også uden for landets grænser. Virksomheden har dog ikke planer om hverken fusioner eller om store opkøb.

- Vi vil helst vokse organisk, for så er vi sikre på, at vi kan styre tingene. Men efter Microsofts køb af Navision er det nødvendigt at have flere produkter i paletten, og det betyder også flere kompetencer i huset. Derfor ser vi ikke antallet af medarbejder som et mål i sig selv, men mere som et resultat af, at vi gør det rigtige, siger Kenneth Drud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere