Direktør går fra presset dansk teleselskab

Jesper Hart Hansen, som var med til at bygge den danske telegrossist Globalconnect op, forlader nu selskabet, efter han tidligere på året blev degraderet. Globalconnect nyder godt af, at konkurrenterne lukker, men er stadig finansielt presset.

Det danske teleselskab Globalconnect, der driver et fibernetværk i Skandinavien og Nordtyskland, siger farvel til manden, som har bygget selskabet op, Jesper Hart Hansen.

Med udgangen af oktober forlader Jesper Hart Hansen nemlig selskabet, som han var direktør for, indtil han tidligere i år blev degraderet af stifteren og hovedejeren, Niels Zibrandtsen, der selv overtog posten som administrerende direktør.

- Han har selv valgt at forlade selskabet i forbindelse med det, som du godt kan kalde degraderingen, siger bestyrelsesformand Ole Stangegaard.

Stadig medejer

Jesper Hart Hansen oplyser, at han nu vil prøve kræfter med nye udfordringer.

Efter degraderingen blev offentligt kendt, har han fået flere tilbud.

- Men der er endnu ikke skrevet under på noget, understreger han.

Jesper Hart Hansen sidder fortsat i bestyrelsen for Globalconnect, ligesom han har 8,6 procent af aktierne i selskabet. På spørgsmålet om, hvorvidt han har indgået en aftale om at afhænde aktierne, når han forlader selskabet, svarer han:

- Jeg har mine aktier, indtil jeg beslutter mig til at sælge dem.

Grund til optimisme

Jesper Hart Hansen går fra Globalconnect, mens selskabet har grund til optimisme.

En række konkurrenter med KPNQwest og Ebone i spidsen er nemlig bukket under på det pressede telegrossistmarked, og det har givet Globalconnect flere nye kunder i tredje kvartal, end der er kommet ind på noget tidspunkt tidligere på året.

Global Connect, der har Paradigm Ventures som investor, er dog ikke ovre de finansielle vanskeligheder endnu.

Der har da også i et stykke tid verseret rygter om, at selskabet lever på bankernes nåde, fordi det ikke er i stand til at betale renter på sin gæld.

Trecifret millionbeløb

Bestyrelsesformand Ole Stangegaard vil ikke oplyse, hvor stor bankgæld selskabet har, men siger dog, at det drejer sig om et trecifret millionbeløb i den lave ende.

På grund af en fejl kunne Computerworld Online ikke umiddelbart finde Globalconnects seneste regnskab på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men ved udgangen af 2000 havde selskabet en samlet gæld på 570 millioner kroner.

Ole Stangegaard afviser at svare direkte på, om Globalconnect fortsat ikke kan betale renter på sin gæld.

- Vi har været igennem en turbulent periode, der kræver et tæt engagement med banken. Vi har ikke kun et enkelt lån, men flere forskellige med forskellige løbetider, siger han i stedet.

- Vores samarbejde med banken er godt, og det er ikke sådan, at banken pludselig kommer og trækker stikket ud, tilføjer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere