Fredagens aviser om IT

Umuligt at kontrollere TDC's priser. Syv kommuner har droppet Microsoft. Gratis software giver arbejdsløse udviklere. Orange vil erstatte Monique Moullé-Zetterström med englænder.

Umuligt at kontrollere TDC's priser

Det er umuligt at kontrollere, hvor høje TDC's omkostninger er ved at drive det faste telenet og dermed også, om grossist- og slutbrugerpriser står i forhold til omkostningerne. Det siger både Konkurrencerådet og TDC's konkurrenter. "Det er faktisk ikke muligt at lave en dybtgående kontrol. Dertil er samfundets evner og muligheder for begrænsede," siger Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt. Konkurrencerådet har kastet håndklædet i ringen og erkendt, at det ikke kan løfte opgaven med at være forbrugernes garant for fornuftige priser og en sund konkurrence. (Jyllands-Posten)

Syv kommuner har droppet Microsoft

I alt syv kommuner har været med i forsøg, hvor de har droppet Microsoft og eksperimenteret med billigere eller gratis software. De økonomiske resultater er endnu ikke gjort op, men der er ifølge konsulent Michael Hald, Kommunernes Landsforening, tale om en milliongevinst. Han siger, at der nu er brug for forsøg i fuld skala. IT-chef Jens Ole Hald fra Hanstholm, som er en af de syv kommuner, forklarer, at han skulle finde 300.000 kroner på sit budget, og så sparede han Microsoft-softwaren væk. Han afkræfter Microsofts påstand om, at det giver større udgifter til drift og vedligeholdelse, for skiftet til StarOffice har ikke givet IT-afdelingen mere arbejde. (Jyllands-Posten, Politiken)

Gratis software giver arbejdsløse udviklere

Hvis det offentlige går over til at benytte gratis software, så mister softwareudviklere deres arbejde. Det konstaterer Peter Grøndahl, administrerende direktør for Danware. Han kalder Teknologirådets rapport, der anbefaler øget brug af open source, for "et råb fra de glade 68'ere". "De, der udvikler gratis software, lever jo af noget andet, såsom en overførselsindkomst eller en universitetsansættelse," påpeger Peter Grøndahl. (Børsen)

Orange vil erstatte Monique Moullé-Zetterström med englænder

Orange vil erstatte direktøren for selskabets danske datterselskab, Monique Moullé-Zetterström, med englænderen Richard Moat. Han sidder i dag i topledelsen for Orange i Thailand. Richard Moat vil blive præsenteret på et hasteindkaldt bestyrelsesmøde, og Monique Moullé-Zetterström vil meddele sin afgang på bestyrelsesmødet i dag. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere