Fusion koster Telia Sonera 600 mio.

Telia og Sonera har brugt over 600 millioner kroner i forbindelse med fusionen mellem de to teleselskaber. I Sverige sætter erhvervsministeren, to fagforeninger og aktionærforening spørgsmålstegn ved det rimelige i udgifterne.

Regningen for fusionen mellem svenske Telia og finske Sonera er nu gjort op. 608 millioner kroner lyder den på. Den svenske erhvervsminister Björn Rosengren undersøger sagen, og fagforeningerne retter stærk kritik af, at 143 af selskabet topchefer skal dele 84 millioner kroner, når fusionen samtidig er blevet så dyr. Også den svenske aktionærforeningen er forundret over beløbet størrelse, skriver den svenske avis Dagens Industri.

Regningen på 608 millioner skyldes primært honorarer til advokater, rådgivere og investeringsbanker. Derudover skal 70 af Telias og 73 af Soneras topchefer dele henholdsvis 24 og 60 millioner kroner som bonus for, at fusionen er blevet gennemført.

Med i ministerens opsummering

Det har fået den svenske erhvervsminister, Björn Rosengren, til at sige, at han vil tage spørgsmålet om beløbets størrelse op, når han skal opsummere forløbet. Han har dog ikke villet udtale sig om, hvorvidt han mener at beløbet er for stort.

- Det er et spørgsmål, som du må tage op med selskabet. Jeg vil ikke kommentere det, før hele fusionen er gennemført, siger Björn Rosengren til Dagens Industri.

Han har heller ikke villet oplyse, om statens repræsentanter i bestyrelsen vil tage beløbenes størrelse op. Den svenske stat er hovedaktionær i Telia med 70 procent af aktierne.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt regeringen vil pålægge sin repræsentant i bestyrelsen at tage emnet op, sagde Björn Rosengren.

Dyre investeringsbanker

Internt i Telia har de to fagforeninger SEKO og Sif stillet spørgsmålstegn ved fusionsomkostningerne. SEKO?s repræsentant i bestyrelsen, Elof Isaksson, vil på det førstkommende bestyrelsesmøde bede ledelsen om en redegørelse for beløbenes størrelse og sætter især spørgsmålstegn ved de store bonusser til selskabets topchefer.

Den svenske aktionærforening, Aktiespararne, er også forundret over fusionsudgiften. Chefjurist Lars Milberg siger, at foreningens selskabskomite vil diskutere og tage stilling til fusionen mellem Telia og Sonera på det førstkommende møde.

- Generelt vil jeg sige, at vi i lang har været forundrede og forskrækkede over de honorarer, som især de amerikanske investeringsbanker forlanger, siger Lars Milberg til Dagens Industri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere