Artikel top billede

Drømmen om flatrate på Grønland er frosset fast

Det er dyrt at sælge internet til 55.000 mennesker på verdens største ø - men nye tider er på vej.

I Danmark debatterer vi landsdækkende 100 Mbit-forbindelser i 2020, men i den gamle koloni mod nord er net-debatten en anden.

I Grønland kan borgerne stadig ikke købe en fast forbindelse til en fast pris. ADSL-forbindelser er forbrugsafregnede.
Laver man en direkte sammenligning mellem priserne hos TDC i Danmark og det landsstyre-ejede TELE i Grønland, så giver det en betragtelig prisforskel.

5 Mbit hos TDC koster 250 kroner om måneden med frit forbrug. Hos TELE koster en 4 Mbit-linje 995 kroner. Og trafikken er kun gratis op til 6GB. Herefter koster en MB 0,42 øre. Se flere priser i faktaboksen til højre.

Hjemmestyret drømte ellers om faste priser helt tilbage i 2004.

Servicetjek med helikopter
Der er mange årsager til, at prisen på internet stadig er høj i Grønland.

”Der er mange dyre investeringer forbundet med at levere internet til 55.000 personer spredt over et meget stort område. Det er generelt dyrt at drive telekommunikation her i landet i forhold til Danmark. Derfor kan det ikke betale sig for os at tilbyde flatrate. Hvis vi gjorde det, så ville det bliver meget dyrt,” forklarer pressechef Malinanguak Marcussen Mølgaard hos Tele Greenland A/S til ComON.

Befolkningstætheden på Grønland er 0,03 pr.km2, hvor der i Danmark er ca. 120 pr.km2.

I øjeblikket har TELE forsyningspligt. Det vil sige, at selv de mest fjerne bygder, skal have adgang til den samme tjeneste – til den samme pris – som i byerne. Og da meget er baseret på ADSL - selv i fjerne egne – så er investeringsomkostningerne store.

Oven i hatten skal TELE opretholde cirka 50 radiokædestationer, der er med til at bringe internettet ud til udkantsområderne. Disse stationer langs fjeldtoppene skal vedligeholdes to gange om året, og hver gang kræver det en helikopter at nå frem.

TELEs infrastruktur er også baseret på dyre satellitter i Nord- og Østgrønland, hvor teleselskabet køber sig til kapacitet. Først sidste år fik Grønland et søkabel, der for alvor har forøget kapaciteten. Nu er Grønland forbundet med Canada i nord og Island i syd.

Betød søkablet ikke et kapacitetsløft, der også kan muliggøre billigere flatrate-forbindelser?

”Man stræber jo altid på sigt efter at tilbyde billigere løsninger. Vores telefon- og mobiltjeneste var også utrolig dyr i begyndelsen, men nu er det jo faktisk billigere at ringe fra fastnettelefon i Grønland til Danmark end omvendt. Der er også mange, der snakker om flatrate i øjeblikket. Det er noget, som mange gerne vil have. Men det er jo alt sammen noget, som vores ejere, Landsstyret, skal tage stilling til,” siger Malinanguak Marcussen Mølgaard.

Det massive søkabel har for eksempel givet TELE en regning på cirka 750 millioner kroner. Udover løbende store udgifter til vedligehold og opgradering af udstyr har firmaet et enormt banklån, der skal betales af på.
Derfor er det ikke oplagt at sænke priserne lige med det samme.

En konkurrent på vej – nye priser?
Men der er faktisk en mulighed for billigere, grønlandsk internet på vej. Landsstyret har liberaliseret telemarkedet, og en ny leverandør af internet er på trapperne.

Nuuk Skynet A/S er ved at opbygge sit eget net i Nuuk. Og denne gang bliver der tale om et trådløst alternativ til TELE – blandt andet baseret på Wimax. Derfor bliver etableringsomkostninger væsentlig lavere end hos konkurrenten.

Firmaet lægger ud i Nuuk, hvor man nu er 50 procent færdig med at opsætte udstyr. Senere er planen at rykke videre til bygderne nær Nuuk og potentielt sprede sig over et større område. Nuuk Skynet er heller ikke hæmmet af forsyningspligt, hvilket også gør firmaet mere fleksibelt end det hjemmestyre-ejede alternativ.

Der er dog meget lovgivning, der endnu ikke er faldet på plads. Men Landsstyret håber, at det på længere sigt vil give billigere internetforbindelse for forbrugerne og at flere husstande får adgang til internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere