Toshiba først med XDR-ram

Toshiba er den første ram-producent, der kan præsentere de første moduler, baseret på Rambus XDR ram-teknologi.

Som den første ram-producent har Toshiba bygget de første ram-moduler med 512 Megabit XDR DRAM, som arbejder ved 3,2 Gigahertz - den hidtil hurtigste hastighed for en hukommelseschip på markedet. I første omgang er der tale om en prøveproduktion. Toshiba forventer at masseproduktion af de nye XDR ram-moduler vil begynde i 2005.

XDR DRAM-modulerne er baseret på Rambus' XDR-interface teknologi, som kan overføre data i oktetter, det vil sige overføre data i bidder af otte i hver clock cycle. Det betyder, at alt afhængig af understøttelsen fra bundkort, processorer og software kan XDR-ram give otte gange så stor båndbredde som den ram-teknologi, der anvendes i dag.

Indtil videre har modulerne fra Toshiba ikke været en tur forbi marketingafdelingen. Derfor må de indtil videre bære navnene TC59YM916AMG32A, TC59YM916AMG32B og TC59YM916AMG32C. De tre modeller har en cyklustid på henholdsvis 40, 50 og 60 nanosekunder.

Toshiba er den første af de ram-producenter, som har købt en licens til Rambus XDR-teknologi, som har præsenteret prøveeksemplarer af XDR ram-produkter.

Rambus stod også bag RDRAM, som Intel i sin tid bakkede op om. RDRAM var hurtig men også dyr, og det var én af de faktorer, der gjorde, at Rambus dengang tabte slaget om fremtidens ram til DDR SDRAM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere