Artikel top billede

Kvinde skal betale 7,9 millioner kroner for 24 sange

Alenemoren Jammie Thomas-Rasset fik piratdom for tredje gang.

Den enlige mor med fire børn, 33-årige Jammie Thomas-Rasset, er endnu en gang blevet dømt en millionerstatning for ulovligt at have hentet 24 sange over fildelingstjenesten Kazaa. Det er 330.000 kroner pr. sang.

Det skriver Cnet.com.

Et nævningeting i Minneapolis i Minnesota besluttede torsdag, at kvinden skal betale 1,5 millioner dollars til pladeselskabet Capitol Records, hvilket svarer til 7, 9 millioner kroner efter dagens kurs.

Sagen er en længere føljeton, som også ComON har fulgt, eftersom det er tredje gang, alenemoren dømmes til at betale en erstatning. Oprindeligt fandt et nævneting hende for tre år siden skyldig i ulovlig download af 1700 sange og hun fik derfor en erstatningspligt på 1,2 millioner kroner. På grund af en teknisk fejl, måtte sagen dog gå om. I den anden sag, som fandt sted sidste år, blev hun idømt en bøde på 10 millioner kroner. Tidligere i år besluttede en dommer, at beløbet var for stort og skar det til 283.000 kroner. Rettighedshaverne tilbød derefter kvinden, at hun kunne slippe med at betale lidt under det halve mod at afvise dommerens betragtninger, men Jammie Thomas-Rasset afviste tilbuddet. Derfor fik hun nu en ny sag.

Hendes advokater har tidligere hævdet, at bødens størrelse er forfatningsstridig, fordi den ikke står mål med kriminaliteten. Advokaterne henviser til, at der bør skelnes mellem, at et firma eller en enkeltperson bryder copyrightloven. I øjeblikket bliver de samme strafferammer brugt, uanset om bruddet fortages af et firma, der kan opnå økonomisk gevinst ved at udnytte andres ophavsret, eller hvis det foretages af en teenager. Advokaterne ville have bøden ned i under 800 kroner pr. sang.

Pladeselskabernes organisation RIAA håber, at tredje gang er opgivelsens gang.

"Med tre nævnetingsafgørelser bag os og med en klar bekræftigelse af Thomas-Rasset's bevidste ansvar, er det vores håb, at hun omsider tager ansvar for sine handlinger," skriver RIAA i en pressemeddelelse.

Hun forventes at anke, skriver Cnet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere