Elever kan hacke afgangseksamen igen i dag

Folkeskoleelever kunne i går hacke sig til en topkarakter i afgangseksamen. Det får ingen konsekvenser. I dag kan eleverne hacke sig til endnu en topkarakter.

Landets folkeskoleelever kan have scoret topkarakter til eksamen i går uden at kende svaret på et eneste spørgsmål. Deres digitale afgangseksamen i biologi og geografi kan uden videre hackes. Selv om udviklerne og skolestyrelsen nu er advaret om den mulige snyd, så skal eleverne til eksamen via samme system i dag.

"Vi kan se, hvis eleverne har sat flere krydser, end de må ved hvert spørgsmål. Og eleverne kan kun besvare spørgsmålene, når de er logget ind. Så det er nemt at afsløre snydere. Vi er helt rolige og fortsætter eksamenerne," siger Søren Adamsen, der er projektleder hos Cowi, der står bag systemet.

Det er hackergruppen Hacklab, der har afsløret fejlen. Det gjorde de ved at foretage det simple hack på en demonstrationsside. Cowi bekræfter, at det samme hack kan bruges i den egentlig eksamen. Men det vil blive opdaget.

"Systemet, der afvikler Folkeskolens afgangsprøve registrerer al kommunikation mellem elev og prøvesystem, inklusiv elevens besvarelser, og enhver uregelmæssighed
vil fremgå af det efterfølgende sikkerhedstjek af elevernes besvarelse," siger Cowi.

Eleverne kan kun bestå eksamen, hvis de er logget ind i systemet. Derfor vil Cowi kunne identificere snydere med det samme. Men sikkerhedsekspert Peter Kruse er rystet over eksamenssystemet.

"Systemet indeholder snesevis af problemer. Udover de nævnte problemer, så kan man meget nemt udgive sig for at være en anden, og dermed hænge sin klassekammerat ud for snyderiet," siger Peter Kruse.

Valideringen af ens identitet lægger sig ifølge Peter Kruse som en cookie på ens egen pc, når man logger ind. Dermed kan man simpelthen snuppe sidemandens cookie og narre systemet til at tro, at man er en anden end den man er. Det indeholder dog ikke umiddelbart nogle åbenlyse fordele, da det så også er den man udgiver sig for at være, som scorer topkarakteren.

Skolestyrelsen advarede i går eventuelle snydere med, at deres eksamen vil blive annulleret og de dermed ikke består 9. klasses afgangseksamen. De kan forsøge at bestå eksamen igen efter et halvt år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere