Tirsdagens aviser om IT

Orange: Monique Moullé-Zetterström ikke på vej væk. TDC har betalt 4,7 mia. til SBC. IDC nedjusterer vækstskønnet for dansk IT-branche. Orange har allerede tusindvis af Mono-kunder. EDS flytter call center til Danmark. Jubii sælger indholdstjenester hver for sig. Familieportal i Ballerup. Skoler må fjerne ulovlige klassebilleder.

Orange: Monique Moullé-Zetterström ikke på vej væk
Det er forkert, når Børsen i går skrev, at Oranges danske direktør, Monique Moullé-Zetterström, er på vej til et nyt topjob i hovedkontoret i England. ?Vi kan ikke udelukke, at der vil ske ændringer på sigt. Men lige nu er ledelsen i Orange Danmark stabil,? siger Niamh Byrne fra presseafdelingen i hovedkontoret i London. ?Det er spekulationer, som må stå for Børsens egen regning,? supplerer den danske pressechef, Linda Juul Nielsen. (Berlingske Tidende)

TDC har betalt 4,7 mia. til SBC

Det amerikanske teleselskab SBC, der ejer knap 42 procent af aktierne i TDC, har i de fem år, der er gået, siden det daværende Ameritech købte statens TDC-aktier, modtaget 4,7 milliarder kroner i udbytte. I alt har TDC betalt 11,2 milliarder kroner i udbytte i den periode, der er gået. Sidste år var udbyttebetalingen større end overskuddet, og det bliver den også i år, skønner investeringsbanken HSBC Securities. Ifølge analytiker Jakob Bluestone er der kun et teleselskab i Europa, som giver højere udbytte i forhold til kursen, nemlig France Telecom. Han konstaterer dog, at TDC ikke bliver særligt belønnet af aktiemarkedet for den generøse udbyttepolitik, selv om alle investorer og ikke kun SBC nyder godt af den. (Børsen)

IDC nedjusterer vækstskønnet for dansk IT-branche

Analysebureauet IDC har for anden gang i år nedjusteret forventningerne til væksten i den danske IT-branche. Oprindeligt regnede analytikerne med, at væksten ville blive otte procent. Det blev siden korrigeret til fem procent. Men nu regner IDC med, at væksten bliver beskedne to procent. ?Der sker simpelthen ikke noget nu,? som chefanalytiker Susanne Arildsen udtrykker det. (Børsen)

Orange har allerede tusindvis af Mono-kunder

Teleselskabet Oranges nye mobilprodukt, der matcher priserne på TDC's fastnettelefoni, har fået en flyvende start med tusindvis af kunder i løbet af de første 10 dage, oplyser koncerndirektør Morten Christiansen. Reklamekampagnen med de kasserede fastnettelefoner går nu op i et højere gear. Analytikere har tidligere forudset, at Orange vil kunne hente 100.000 kunder med det nye produkt. (Jyllands-Posten)

EDS flytter call center til Danmark

IT-service-giganten EDS flytter nu en ny opgave til Danmark, selv om det danske EDS-selskab sidste år fik et minus på 70 millioner kroner. Fra årsskiftet skal et call center, der betjener hele Norden, ligge i Danmark, og det giver 20 nye arbejdspladser. (Børsen)

Jubii sælger indholdstjenester hver for sig

Jubii nedlægger sit Jubii Nation-koncept, hvor brugerne kunne få adgang til en række tjenester i en samlet pakke med en abonnementsordning. Jubii Nation fik 15.000 kunder. Marketingdirektør Martin Thorborg mener, at tjenesten har været med til at bane vejen for betaling på internet. Fremover kan kunderne vælge at købe tjenesterne i pakken enkeltvis i stedet for samlet. Professor Niels Bjørn Andersen fra Handelshøjskolen i København er dog skeptisk over for, om det vil give succes. ?Jeg er i tvivl, om Jubii har et så værdifuldt produkt, at brugerne vil betale for det. Jeg vil ikke sætte mine sparepenge på det,? siger han. (Politiken, Berlingske Tidende)

Familieportal i Ballerup

Ballerup Kommune har fået KMD til at hjælpe sig med at sætte en ny internet-familieportal op, der samler oplysningerne om de 0-19-årige fra kommunens IT-systemer. Hvis et barn bliver meldt syg, hvilket naturligvis kan ske, så får både skolen, fodboldklubben, tandlægen og institutionerne automatisk besked. Derfor skal alle 116 institutioner i Ballerup med på portalen, hvor de følsomme personoplysninger bliver beskyttet med koder. Det vil fortsat være muligt at melde børn syge med de gammeldags metoder for dem, der ikke har adgang til internet, men kommunen forventer at kunne yde bedre service og spare penge med den nye portal. (Berlingske Tidende)

Skoler må fjerne ulovlige klassebilleder

Mange skoler har måttet fjerne klassebilleder fra deres hjemmesider, efter at Datatilsynet har været på besøg. Offentlige myndigheder må nemlig ikke lægge oplysninger om navne og adresser ud på nettet, uden at hver enkelt har givet tilladelse først. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere