Flere jobsøgere googles - og vrages

Flere og flere jobsøgere bliver vraget, fordi der ligger ufordelagtig information om dem på internettet.

Dagbøger, festbilleder og amatørporno kan få særdeles uheldige konsekvenser for den enkelte, for virksomheder, chefer og rekrutteringsansvarlige er i stigende grad begyndt at google jobsøgere for at indhente supplerende information. Det skriver den norske nyhedstjeneste digi.no.

»Det at lægge festbilleder på nettet er noget, der let kan slå tilbage. Og det er ikke sikkert, at det, du lagde ud som 15-årig, er lige så morsomt at vise til en potentiel arbejdsgiver 10 år senere,« siger Elisabeth Staksrud fra det norske medietilsyn og påpeger, at hun har set flere eksempler på personer, der ikke har fået job, fordi de optrådte i underlødige situationer på nettet.

Direktør i IKT Norge, Frederik Syversen, tror, at referencecheck bliver mere og mere normalt, og han indrømmer da også, at det er noget, han ofte selv benytter sig af.

»Både for at checke at det, de skriver, faktisk er korrekt og for at finde mere information om den mulige ansatte,« siger han.

Direktør i foreningen PID-Personalechefer i Danmark, Kim Staack Nielsen, bekræfter over for ComON, at tendensen til at google ansøgere findes i udlandet, men siger samtidig, at han ikke tror, det er noget, vi vil se meget til herhjemme.

»I for eksempel England er det meget normalt, at alle ansøgere bliver undersøgt, og faktisk viser en undersøgelse, at 25 procent af englændere lyver om deres faglige og personlige kvalifikationer. Herhjemme er forholdende anderledes. Antallet af danske personalechefer, der undersøger deres medarbejdere, er meget lille, og det hænger simpelthen sammen med, at kun én eller to ud af tusind danskere lyver om deres kvalifikationer,« siger han og påpeger, at det efter hans opfattelse hænger sammen med, at den danske kultur har opdraget os til at være ærlige og ansvarlige.

Han fremhæver, at de mange amerikanske spammails om falske universitetsgrader foruden at fungere som lokkemad også er et tegn på, at man i andre lande har færre skrupler ved at købe sig til en uddannelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere