Redningsfolk går forrest med intelligente netværk

Med en dansk ingeniør i spidsen arbejder 57 industrifolk og brugere på at udforme fremtidens intelligente netværk. Brugerne bliver i første omgang brandmænd, politifolk og andet mandskab. Visionen er klar, men projektet har brug for opbakning fra en kriseramt branche.

Fremtidens brandmænd og politifolk får intelligente netværk, der trådløst etablerer og supplerer sig selv efter behov og kommunikerer med bredbåndshastigheder, vi slet ikke kender i dag.

Det er i hvert fald visionen for 57 industrifolk og brugere fra 13 lande, der i disse dage er samlet i Høje Taastrup til en konference, hvor de to grupper diskuterer udformningen af netværket.

Ideen er, at antenner i udrykningskøretøjer, for eksempel ambulancer, brandbiler og politibiler, på vej mod en ulykke automatisk opbygger et netværk imellem sig.

Mandskabet kan lynhurtigt få et overblik over skadestedet med videotransmission direkte fra kameraer, der er monteret på hjelmene af de redningsfolk, der først når frem.

Fjern-opererer via satellit

Indsatslederen placeres i en kommandovogn med tv-skærme, hvorfra han kan overskue ulykkens omfang, ligesom han kan kontrollere helbredsoplysninger på sine folk, så en brandmand i nød hurtigt kommes til undsætning.

- Dansk politi har travlt med EU-formandskabet i øjeblikket. Jeg går da ud fra, at det er grunden til, at de ikke er til stede, siger Steffen Ring, ingeniør og initiativtager til Project MESA.
Arkivfoto: Torben Klint
Kommandovognen rummer samtidig en såkaldt "master router", der via en parabol på taget står i forbindelse med en satellit. Hastigheden via satellitten går op til 150 megabit i sekundet, hvilket er rigeligt til selv meget detaljerede videotransmissioner.

Det betyder, at læger på et hospital omgående kan vejlede om, hvordan mandskabet på skadestedet skal behandle de sårede. Man kunne også forestille sig, at lægerne kunne operere direkte på de sårede ved at overføre fingerbevægelserne til en opererende robot på skadestedet.

De 57 eksperter ser masser af muligheder i den fremtidige teknologi, som imidlertid endnu kun er på tankestadiet. Teknologien diskuteres i et forum kaldet Project MESA, og planen er, at de første testprodukter skal præsenteres i 2007.

Derefter går der formentlig 8-10 år, før kommercielle systemer kan udbydes til salg.

Små budgetter

Den lange tidshorisont er den største trussel imod MESA-projektet, der begyndte tilbage i år 2000, hvor IT-industrien endnu var optimistisk og havde godt gang i salget.

Ideen blev i sin tid undfanget af den danske ingeniør Steffen Ring, der til dagligt arbejder for Motorola i Glostrup. Gennem sit store internationale netværk gik det op for ham, at også amerikanere puslede med tanken om det intelligente netværk, der i første omgang skulle komme mandskabet ved store ulykker til gode.

Mødet i København er kun det femte, siden MESA blev grundlagt, og budgetterne fra de virksomheder, der arbejder på projektet, er skåret ind til benet:

- Hvis den økonomiske nedtur fortsætter i branchen, bliver det svært at opretholde opbakningen. Industrien er nødt til at tænke kortsigtet i disse år, og så er det svært at argumentere for projekter, der rækker 10-15 år ud i fremtiden, siger Steffen Ring.

Han er alligevel fortrøstningsfuld, fordi Project MESA bakkes op af organisationerne ETSI og TIA, der definerer standarder for mobile teknologier i Europa og USA. Organisationerne støttes af myndighederne, og dermed forventer Project MESA-folkene også, at myndighederne er villige til at udstede radiofrekvenser til teknologien.

De små antenner kan i virkeligheden sidde diskret hvor som helst og udgøre et trådløst netværk til andre kommercielle formål.

Mangler forskning

- Men det er altid redningsfolkene, der viser vejen, når det kommer til ny teknologi. Når MESA er kørende, vil private virksomheder også tage det til sig, siger Steffen Ring.

Foreløbig er Project MESA afhængig af, at forskere på universiteter verden over hjælper med at udvikle de teknologier, der skal til for at indfri brugernes forventninger.

- Det er helt unikt, at vi nu i snart tre år har diskuteret alt andet end teknologi, men blot spurgt brugerne, hvordan de kunne tænke sig, at sådan et netværk skal se ud. Nu har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal begynde at interessere sig for de tekniske specifikationer, og samtidig diskuterer vi, hvordan standarden skal udformes, siger Steffen Ring.

Fra dansk hold er der en begrænset deltagelse i Project MESA. Konferencen afholdes i TDC Mobils bygninger i Høje Taastrup, og derudover deltager foruden Steffen Ring fra Motorola også repræsentanter fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Brandvæsen.

- Dansk politi har travlt med EU-formandskabet i øjeblikket. Jeg går da ud fra, at det er grunden til, at de ikke er til stede, siger Steffen Ring med et glimt i øjet.

Project MESA skal nemlig i de kommende år fange politikernes interesse for projektet, så de kan blive gode kunder, når det intelligente netværk står klar - måske i år 2015.

Relevant link:

Project MESA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere