Fem procent af internet er mørk materie ("dark space"). Det eksisterer et sted derude, men det kan ikke ses direkte. Det fortæller en ny treårig undersøgelse, som det amerikanske teknologifirma Arbor Networks har gennemført.
Det verdensomspændende internet er faktisk ikke så globalt, som mange tror, viser undersøgelsen - faktisk er fem procent af alle internet-hosts ikke globalt tilgængelige, ifølge rapporten.
Arbor Networks fortæller at årsagen kan være forkert konfigurerede routere, afbrudte forbindelser mellem udbydere, filtrering, netværksnedbrud og blokeringer i nettets backbones.
Craig Labovitz og Abha Ahuja, som har skrevet rapporten "Shining Light on the Darkness of Internet Address Space, mener at internet i stigende omfang fragmenterer til små øer, der kun er forbundet med hinanden over omveje.
(Kilde: Futurezone)