Massiv Telia-fremgang i Danmark

Det sidste regnskab inden ægteskabet med Orange viser markant fremgang for Telia i Danmark. Salget steg i 3. kvartal med 19 procent, mens tabet blev reduceret til 54 procent.

Selv om Telia stadig taber penge på dansk terræn fortsætter selskabet sin massive fremgang. I det netop afsluttede kvartal, der bliver selskabets sidste før sammenlægningen med Orange, steg salget hele 19 procent.

Telias salg rundede 804 millioner kroner mod 676 millioner kroner i samme periode i 2003. Fremgangen er dog ikke helt så stor som i årets andet kvartal, hvor Telias salg steg 28 procent, og tabet blev reduceret med 62 procent.

Taber stadig penge
På bundlinjen er tallet dog stadig højrødt for den svenske koncern, men også her er der tale om forbedring. Telia tabte »kun« 48 millioner i det seneste kvartal. I samme periode i 2003 røg der 102 millioner kroner ud af kassen.

I Danmark har Telia over de seneste tre måneder ansat 13 nye folk, således at der ved udgangen af 3. kvartal var beskæftiget 1044.

Moderselskab tjener kassen
I det svensk-finske moderselskab TeliaSonera var der også tale om markant fremgang. Omsætningen steg fra 16,2 milliarder kroner til 16,8 milliarder kroner. Det skete mens selve overskuddet steg ikke mindre end 133 procent til 3,5 milliarder kroner.

TeliaSoneras øverste chef Anders Igel kalder regnskabet for »det stærkeste kvartal i selskabets historie«, og det svenske aktiemarked var da heller ikke sen til at kvittere for den store bundlinje-vækst. Aktien er alene onsdag steget 6,5 procent på børsen i Stockholm.

Telia i Danmark:
Mobil-salg: 408 mio. kr. (352 mio. kr.)
Mobil-driftsresultat: 6,5 mio. kr. (-30 mio. kr.)

Fastnet-salg: 232 mio. kr. (194 mio. kr.)
Fastnet-driftsresultat: 9,7 mio. kr. (1,6 mio. kr.)

Stofa-salg: 163 mio. kr. (130 mio. kr.)
Stofa-driftsresultat: 45 mio. kr. (44 mio. kr.)

Tallet i parentes er det tallet for den tilsvarende periode i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere