Nye trusler mod det trådløse LAN

Den stigende udbredelse af trådløse lokalnetværk betyder, at IT-anvarlige har fået nye trusselsbegreber at forholde sig til. Wardriving, warstorming og warchalking kan ramme hvem som helst med et trådløst netværk.

Nye trusler er opstået i forbindelse med den voksende udbredelse af trådløse netværk. Warstorming, warchalking og wardriving er alle trusler som IT-folk, der administrerer trådløse netværk, bliver nødt til at forholde sig til.

Begreberne er afledt fra en af de første metoder, som hackere anvendte for at finde computere, der kunne angribes ? wardialing.

Wardialing gik ud på at få sin computer til at ringe op til tilfældigt udvalgte telefonnumre for at se, om der var et modem i den anden ende.

Var det tilfældet, blev nummeret registreret, så man senere kunne vende tilbage og se, hvad der gemte sig bag modemmet.

Med internettets udbredelse blev wardialing dog hurtigt lagt i graven igen.

Nye krigsredskaber

Men med den stadig stigende udbredelse af trådløse lokalnetværk har hackere og andet godtfolk fundet på nye krigsredskaber.

Wardriving betyder at man, bevæbnet med en bærbar computer med trådløs netværksadgang, kører rundt og søger efter trådløse netværk. Samtidig kan man undersøge, hvilke sikkerhedsforanstaltninger et trådløst netværk benytter.

Den nyeste variant af wardriving hedder warstorming. Princippet er det samme, blot anvendes der et fly til at bringe en rundt.

Warcycling, warwalking og warsailing kunne være bud på andre lignende metoder ? med andre transportmidler.

Warchalking

Eksempler på de tegn som anvendes i warchalking.

Når de åbne trådløse netværk er fundet, kommer et nyt begreb ind i billedet ? warchalking.

Det er et sæt af tegn som netfreaks og hackere bruger til at angive over for andre, at der her er et trådløst netværk. En række kridtsymboler angiver tilstedeværelsen af et trådløst netværk og i hvilken grad det er beskyttet.

Ideen kommer fra den engelske webdesigner Matt Jones.

Han fik den idé, at alle burde have adgang til internettet via trådløs teknologi og begyndte at gå rundt i Londons gader med sin bærbare computer.

Hver gang han fandt et trådløst netværk, tegnede han et kridtsymbol. Senere offentliggjorde han symbolerne på sin hjemmeside, så ideen kunne få yderligere udbredelse.

Symbolerne er beslægtede med dem, som vagabonder har benyttet i en årrække. En serie af symboler tegnet med kridt angiver for eksempel steder, hvor man kan sove i fred.

Warchalkingen har dog udviklet sig i en anden retning, end Matt Jones havde forestillet sig.

Symbolerne har nemlig vist sig at tiltale hackere og spammere, der bruger kridtmærkerne til at finde netværk, som kan anvendes til hacking eller spamming.

Dermed kan de ramte netværk komme til at stå som afsender af spam-mail eller blive vært for et angreb mod andres systemer.

Warchalking har endnu ikke fundet den store udbredelse i Danmark.

Læs mere om warchalking på: Warchalking.org




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere