Microsoft vil være mere dansk

Det skal være danskere, der bliver fremtidens Microsoft-topchefer. Det er målet for den nye boss i Microsoft Danmark, der vil profilere selskabet som et dansk selskab i stedet for en afdeling af en international koncern.

Når topcheferne i verdens største softwareselskab, Microsoft, om nogle år udleverer deres visitkort, skal navnet, der står derpå, være dansk. Det er en af de klare målsætninger fra Microsofts nye administrerende direktør i Danmark Jørgen Bardenfleth, der overtog jobbet 1. august.

Microsoft skal blive bedre til at tiltrække det bedste kandidater, og holde fast på dem, lyder det fra den nye chef i et interview med IT-avisen ComON.

»Vi har alt for ofte hentet folk udefra til de ledende poster. Men det skal vi lave om på,« siger Bardenfleth og peger på sig selv som det seneste eksempel på Microsofts hidtidige rekrutteringspolitik. Inden han takkede ja til jobbet, sad han som direktør i Intel.

»Det er mit mål, at vi skal bedre til at uddanne vores egne ledere. Jeg har en to års plan, der siger at vi skal blive så attraktive, at vi tiltrækker de bedste kandidater og fastholder dem,« forklarer Bardenfleth.

»De kandidater som vi får ind i Danmark skal udvikles til at blive morgendagens ledere i Microsoft. Også helt op på internationalt plan,« siger Bardenfleth, der mener at Microsoft har behov for danskere.

»Vi tænker meget mere internationalt, end amerikanerne gør. Det vil gavne Microsoft. Til gengæld er amerikanerne mere risikovillige. Det er der også behov for,« siger Bardenfleth.

Han nævner Navision- og Damgaard-systemerne, som fra start var forberedt til at blive internationale, fordi de blandt andet var gearet til international valuta. Derfor har de også gang på gang overmatcher de amerikanske konkurrenter, påpeger han.

Microsoft er en dansk virksomhed
At give Microsoft et dansk islæt ligger den nye direktør meget på sinde. Han er eksempelvis meget ked af, at mange blot betragter Microsoft Danmark som en filial af den amerikanske gigant.

»Folk tænker ikke på, at vi også er en dansk virksomhed. En stor dansk virksomhed endda med mere end 300 ansatte. København er udråbt til nordeuropæisk hovedsæde og vores danske udviklingsafdeling er med helt fremme,« lyder det fra Bardenfleth, der nu vil profilere Microsoft i danskernes bevidsthed, som et dansk selskab, den danske befolkning er stolte af.

Charmeoffensiv
Det skal blandt andet ske ved en charmeoffensiv, hvor Microsoft optræder i nogle andre sammenhænge end tidligere. Eksempelvis har virksomheden finansieret software til grupper, der ikke normalt brugere computere. Det er flygtninge, udsatte børn og ældre. Det er sket i samarbejde med organisationer, der arbejder for at forbedre grupperne vilkår.

Bardenfleth betegner det som »social ansvarlighed,« men erkender dog, at der ligesom i forbindelse med ønsket om at gøre Microsoft mere dansk, også ligger et økonomisk incitament bag.

»Det er da klart, at nogle af de aktiviteter kan lede til, at der opstår nye markeder for os, men jeg ser faktisk ikke noget problem i forene velgørende arbejde og forretning,« fortæller den danske Microsoft-direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere