Novi jagter forretning hos forskere

Med en ny millionfond, LicFond, vil Novi opspore og gøde kommercialisérbar viden på universiteter og sygehuse. Dernæst skal den afsættes med gevinst til etablerede højteknologiske virksomheder.

- Mange store virksomheder har fået patenter og forskning meget billigt.

Sådan lyder påstanden fra en mand, der selv har en fortid på en stor virksomhed. Poul Ernst Rasmussen, der i dag er direktør i venture-, forsknings- og innovationsselskabet Novi i Aalborg, var tidligere direktør i Lego.

Står det til ham, skal de store virksomheder nu indstille sig på, at det godt kan komme til koste lidt mere at få fingre i forskernes gode idéer.

Til gengæld vil det måske blive nemmere for virksomhederne at finde frem til potentielle fremtidige produkter.

- I ventureverdenen går alle pengene til at lave virksomhed. Men sådan er det ikke i vores nye licencieringsfond. Der samarbejder vi med den "langhårede" forskning om at få patenter solgt til virksomheder og få sat dem i produktion, siger Poul Ernst Rasmussen.

Folk til at opspore idéer

Novis licensieringsfond har fået navnet LicFond. Den rummer millioner af kroner, der skal investeres i processtyring og patentudvikling i forskningsprojekter med potentiale for etablerede virksomheder inden for højteknologi eller biomedicin.

LicFond har ansat nogle folk til løbende at besøg universiteterne og andre forskningsinstutitioner. Når de finder et potentielt investeringsprojekt, som forskerne og ledelsen er interesserede i at samarbejde med LicFond om, oprettes et projektselskab.

Penge til grundforskningen

LicFond putter mellem én til ti millioner kroner i projektet og involverer sig ved at stå for processtyringen.

Ejerskabet deles mellem LicFond og forskningsstedet. Den mulige gevinst ved afsætning af et projekt eller et patent, tilfalder LicFond og forskningsstedet.

- Vi laver så at sige en opsamling i pengestrømmen og fører den hen til forskningen, herunder ikke mindst grundforskningen, som erhvervslivet normalt ikke investerer i. Man kan sige, at vi er et supplement eller en konkurrent til store virksomheder på jagt efter idéer, siger Poul Ernst Rasmussen.

LicFond er allerede i gang og har tre konkrete projekter i kog. Men det er endnu for tidligt at løfte sløret for, hvad de indeholder. Poul Ernst Rasmussen kan dog oplyse, at det ene projekt er så langt, at LicFond har besluttet at foretage en millioninvestering i det.

Selvom ni ud af ti millioninvesteringer viser sig at være fejlslagne og fører til fiasko, vil han være vældigt godt tilfreds.

- Jeg vil være lykkelig for en succesrate på fem til ti procent, siger Poul Ernst Rasmussen.

Det handler nemlig om højrisiko-investeringer. Men den store risiko er bare den ene side af sagen. Den anden side er mere interessant - nemlig muligheden for rigtig stor gevinst, når en investering viser sig at føre til succes.

Fjerde generation mobiltelefoni

Som eksempler på, hvad der kunne komme ud af LicFond-investeringerne, nævner Poul Ernst Rasmussen fjerde-generations-mobiltelefoni og en banebrydende kur mod en alvorlig sygdom.

I løbet af de næste otte år forventer LicFond at investere mellem 200 og 300 millioner kroner i projekter.

LicFonds kontor har fået adresse i København og Erik Kromann som direktør.

Placeringen af kontoret i København forklarer Poul Ernst Rasmussen med, at LicFond dermed ligger tæt ved flest mulige videnscentre såsom Forskningscenter Risø, DTU, Rigshospitalet og tilsvarende institutioner på den anden side af Øresund i blandt andet Lund.

På sigt er vil LicFond også bevæge blikket mod Baltikum og Østersøregionen generelt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere