En af verdens yngste monarker har nu åbnet sin egen hjemmeside. Jordans konge, den 39-årige Abdullah II, er gået online med et officielt website, hvor man kan læse om monarken, hans initiativer og hashemiternes kongerække. Man kan også informere sig om landets paladser og andre seværdigheder.
Kongens webmaster, Hania Sawaneh, siger til nyhedstjenesten Futurezone, at hjemmesiden skal fungere som et "elektronisk podium" for kongens kommunikation med folket. I øjeblikket er websitet kun tilgængelig på engelsk, men en version på landets eget arabiske sprog skal følge senere.
På sitets indgangsside mødes den besøgende med en Flash-animation og underlagt musik. Abdullah II har erklæret sin støtte til moderne kommunikationsteknologi, og fortsætter dermed hans fars linie. Kong Hussein, der døde i 1999, var også på Nettet med sin egen hjemmeside.
(Kilde: Futurezone)