Forsker: Vind er ikke fremtiden

En Nobelpristager mener at vindenergi er spild af tid. I stedet skal Europa hente termisk solenergi fra Sahara.

I Danmark bliver en fjerdedel af elforbruget allerede dækket af vindkraft, men den verdenskendte fysiker og Nobelpristager Jack Steinberger mener alligevel at vindmøller er spild af tid. »Vind er ikke fremtiden,« sagde Steinberger i sidste uge på en konference for Nobelpristagere hos Royal Society i London. Det skriver avisen London Times.

Steinberger er enig i, at verdens forekomster af fossile brændstoffer som olie og kul vil være udtømt inden for 60 år. Men løsningen, mener han, er ikke vindenergi. For vinden kan ikke levere energi hele tiden - det er stadig nødvendig med en anden energikilde, når det er vindstille.

Den ideelle løsning er ifølge Steinberger termisk energi fra solvarmepaneler. De mere kendte fotoelektriske solfangere med solceller omsætter solens stråler direkte til elektrisk strøm, men de har samme begrænsninger som vindmøller - de kan ikke fungere hele tiden.

Dertil kommer, at deres virkningsgrad sjældent ligger over 15 pct., hvor den termiske solfanger kan opnå en virkningsgrad på langt over 50 pct.

Termiske anlæg omdanner sollys til varmeenergi ved at cirkulere en væske gennem absorbere i panelerne, der så transporterer varmen til varmtvandsbeholdere eller varmevekslere.

Og den store fordel med solvarmepaneler er, at varmen kan lagres, så anlægget også kan producere elektricitet om natten.

Nu er problemet blot, at udnyttet fra solvarmepaneler på vores breddegrader er rimelig begrænset. Den ideelle placering ligger i et bælte hen over Afrika. Men også her har Steinberger en løsning.

Han foreslår, at der bygges et gigantisk termisk anlæg med en kapacitet på 3,5 gigawatt i Afrika, som så skal levere energi til Europa gennem nye undersøiske kabler. Dette pilotprojekt vil koste op mod 200 milliarder kroner.

Men Steinberger anslår, at 80 procent af Europas elforbrug vil kunne dækkes af termiske solvarmeanlæg i Sahara i 2050.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere