Er du træt af kornede billeder i dine videosamtaler på Skype, så er der håb forude.
Hvis du vil have en højere opløsning end de 320 x 240 pixels så kan du hente et lille hack, som kan maksimere opløsningen på dine videosamtaler til 640 x 480.
Hacket kan hentes på Skypes egen hjemmeside, og det er helt legalt at bruge det. Men for at det skal fungere optimalt, er det en forudsætning, at din samtalepartner også bruger det.
Ifølge Skype bør kun erfarne brugere give sig med hacket, da det kan volde problemer. På Skype's hjemmeside kan du læse mere om hacket, som samtidig giver en vejledning i at bruge værktøjet.