Fladskærmsproducenten Eyegonomic, der har til huse på Frederiksberg, har drejet nøglen om.
Ifølge den administrerende direktør Jacob Borup Hyldtoft, skyldes lukningen, at der har manglet likviditet til at føre selskabet videre. Og nævner over for CRN, at firmaet ikke har produceret noget i de sidste tre måneder.
»Jeg vil helst ikke udtale mig om sagen. Men kan sige så meget, at vi ligger i forhandlinger med et fransk selskab, som muligvis kommer til at overtage Eyegonomic. Vi kommer til at fortsætte i et eller andet regi, men bare ikke under navnet Eyegonomic,« udtaler han.
Jacob Borup Hyldtoft, regner med at have seks ansatte, i sit nye selskab, inden årets udgang.
Eyegonomic udviklede, markedsførte og solgte fleksible fladskærmsløsninger til kunder i Danmark og Tyskland.