AAU vil være landets bedste it-universitet

Med projekt »På Toppen af IKT« vil Aalborg Universitet samle kræfterne og gøre det nordjyske universitet til et førende ikt-universitet.

I 2006 blev Aalborg Universitets Institut for Datalogi kåret som verdensførende og samme år blev universitet kåret til Danmarks bedste, når det handler om at samarbejde med erhvervslivet.

Men de mange priser er ikke nok for nordjyderne. Universitet vil nu styrke positionen som Danmarks IKT-universitet. Det skal ske med projektet »På toppen af IKT«. Det skal kort sagt binde universitets afdelinger og videnskaber - især inden for information, kommunikation og teknologi - bedre sammen.

Målsætningen er, at universitetet bliver bedre til at producere viden og produkter, der har en umiddelbar almennyttig betydning og ikke kun giver anerkendelse i andre forskningsmiljøer.

De medvirkende institutter og forskningscentre er:

Institut for elektroniske systemer:
Institut for Elektroniske Systemer, der er det største institut på Aalborg Universitet, driver anerkendt forskning i otte sektioner: Akustik, Antennas Propagation and Radio Networking (APNet), Automation and Control (Control), Multimedia Information and Signal Processing (MISP), Navigation and Communication (NavCom), Networking and Security (NetSec), Radio Access Technology (RATE) og Technology Platforms (TPS). es.aau.dk

Institut for Datalogi:
Udover at være involveret i forskellige centre har Institut for Datalogi i sig selv også væsentlige indsatser inden for de fire forskningsenheder Database- og programmeringsteknologier (DPT), Distribuerede systemer og semantik (DSS), Informationssystemer (IS) og Maskinintelligens (MI). cs.aau.dk

Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi:
Instituttet opererer på det højeste videnskabelige niveau inden for sundhedsområdets teknologiske aspekter, heriblandt Medical Informatics og blandt andet smerteforskning på Center for SanseMotorisk Interaktion. hst.aau.dk

Institut for Kommunikation:
Institut for Kommunikation på Det Humanistiske Fakultet arbejder blandt andet inden for forskningsfeltet Persuasive Design, der skaber software, der kan påvirke menneskers holdninger og handlinger bl.a. ved at bygge på socialpsykologiske teorier. kommunikation.aau.dk

Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab:
Instituttet beskæftiger sig med fusionen af nye medier i forhold til at udvikle en forståelse af såvel de teknologiske som de sociale potentialer inden for bl.a. Computer Vision Gesture and Face Recognition, Motion Analysis, Computer Graphics and Visualisation, Sound Source Simulation, Virtual Reality, Interactive Systems and Interfaces og Creative Applications of Media Technology. aauk.dk

ApEx:
ApEx er teknologicenter for anvendt oplevelsesøkonomi. Centrets formål er at koordinere og fremme indsatsen inden for oplevelseserhvervene. Centret arbejder bl.a. med innovationsprojekter sammen med erhvervspartnere, kompetenceudvikling, forbedring af de kreative rammebetingelser for vækstlagene samt klyngedannelser inden for de kreative erhverv. Bag ApEx står et partnerskab af de vigtigste offentlige og private aktører inden for oplevelsesøkonomi. www.apex-center.dk

AAU Space Center
AAU Space Center deltager i forskningen, der ligger til grund for den europæiske rumfartsforskning. Med stor international anerkendelse udvikles måleinstrumenter, der implementeres på rummissioner fra hele verden. Centeret er i dag centrum for udvikling og opsendelse af forskningssatellitter. www.space.aau.dk

CISS - Center for Indlejrede Software Systemer:
Indlejrede softwaresystemer beskriver dedikeret hardware og software indbygget i vore omgivelser med henblik på forøget komfort og funktionalitet. CISS er internationalt anerkendt for sin ekspertise på området. Fremover vil der være intelligente indlejrede systemer i alt - fra airconditioneringsanlæg til skibskedler, medicinering og landbrugsdrift. www.ciss.dk

CITS - Center for Intelligente Transport Systemer:
CITS, bygger bro mellem ITS-forskning og erhvervsliv blandt andet gennem projekter som Trafiksikre Unge, Intelligent Trafikinformation og Dynamisk Turistinformation. Missionen er at få mere sikker, miljøvenlig og effektiv transport. www.cits.aau.dk

MMDS - Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte:
MMDS udvikler og afprøver medicinske beslutningsstøttesystemer, bl.a. til optimal kunstig ventilation af kritisk syge patienter og til diagnose og antibiotikabehandling af alvorlige infektioner. Systemerne er baseret på matematiske modeller og fysiologiske systemer, og arbejdet foregår i samarbejde med internationale virksomheder, lokale spin-off-virksomheder og sundhedssektoren. www.mmds.aau.dk

CNP - Center for Netværksplanlægning:
CNP forsker tværfagligt i nye avancerede metoder til strukturering og planlægning af den fremtidige bredbåndsinfrastruktur og er drivkraften bag en ny international udbudt uddannelse, "Network Planning and Management". En central opgave er hurtig formidling af forskningsresultater til erhvervslivet, hvor der samarbejdes aktivt med en række af de nye danske bredbåndsinitiativer. www.cnp.aau.dk

CSDR - Center for Software Defined Radio:
Med den hastige udvikling inden for elektroniske komponenter foretages implementering af trådløse kommunikationssystemer i stigende omfang ved hjælp af digitale og programmerbare arkitekturer. Center for Software Defined Radio har via industrielle samarbejdsprojekter til formål at tilvejebringe og formidle viden, som med relation til radioteknologi og -applikationer muliggør udnyttelse af de nyeste IKT-teknologier. www.csdr.dk

CTIF - Center for TeleInfrastruktur:
CTIF's mål er at fremme konvergensen mellem telekommunikation og dens netværksbaserede infrastruktur for derved at tilgodese det stigende behov for pålidelig og hurtig adgang til bredbåndsnet, bredbåndskommunikation og dermed forbundne tjenester for alle - hvor som helst, når som helst. Forskningen er i den absolutte verdensklasse, og med mere end 150 forskere tilknyttet de 10 forskningsgrupper er CTIF et af AAU's store satsningsområder. www.ctif.aau.dk

DAISY - Center for Data-intensive Systems:
Den samlede mængde data i verden vokser for hver eneste dag. Derfor bliver behovet for datamanagement kun større og større, og i samarbejde med industrien gennemføres en række forskningsprojekter på internationalt niveau. På den måde bidrager Daisy til den teknologibaserede innovation. www.daisy.aau.dk

DaNES: Danish Network for Intelligent Embedded Systems:
DaNES er en platform under Højteknologifonden med base på AAU, med deltagelse af forskningsgrupper fra to danske universiteter samt med deltagelse fra en lang række virksomheder. Idégrundlaget bag DaNES er en modeldrevet og komponentbaseret tilgang til udvikling af generiske platforme inden for intelligente indlejrede systemer, som muliggør effektiv realisering af en produktfamilie inden for et givet anvendelsesområde. http://ikt.aau.dk/centre/

Danish GPS Centre:
Med GPS-modtageren bliver satellitbaseret positionering en hverdagsbrugsting. Forskningen på Danish GPS Centre omfatter generel viden om systemet samt bygning af software- og hardwaremodtagere. Centeret bidrager endvidere til udviklingen af det nye europæiske Galileo-system, der vil levere væsentligt mere præcise positioner end GPS. www.gps.aau.dk

E-Learning Lab:
Center for Brugerdreven Innovation, Læring & Design (eLL) bidrager til udvikling af den nyeste viden, metoder, design og services inden for e-læring, informationsarkitektur og menneske-maskineinteraktion. eLL har iværksat adskillige erhvervs- og institutionssamarbejder og har en global vision om at mindske verdens digitale kløfter og bidrage til design af IKT på et bæredygtigt grundlag. www.ell.aau.dk

InDiMedia / ExCITe:
InDiMedia forsker i interaktiv kommunikation og nye digitale medier fra en brugercentreret tilgangsvinkel. Fokus er bl.a. interaktivt tv, computerspil og digitalt design, og der føres en række udviklingsprojekter og netværk med erhvervspartnere. InDiMedia er vært for den europæiske organisation for interaktivt digitalt tv, EuroITV og er også sekretariat for AAU's tværfakultære center for oplevelsesøkonomi, ExCITe, Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies. www.indimedia.dk / www.excite.aau.dk

V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik:
V-CHI er et forskningssamarbejde centreret om udvikling, implementering og anvendelse af sundheds-IT-systemer. Aktiviteterne omfatter kliniske informationssystemer, eksempelvis elektroniske patientjournaler (EPJ), dedikerede diagnostiske systemer, telemedicin og homecare. V-CHI samordner AAU's aktiviteter inden for sundhedsinformatik og har universiteter, offentlige og private virksomheder som samarbejdspartnere. www.v-chi.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere