I takt med at mange danskere får en dagligdag på Facebook, så skal vi også til at forholde sig til, hvad der skal ske med profilerne, når ejermændene ikke længere er i blandt os.
Det er Facebook begyndt at spekulere på.
Den hastigt voksende sociale side har valgt at gøre de inaktive profiler til virtuelle gravsten. Efterladte venner og familien får i hvert fald muligheden for at konvertereprofilerne til minder for deres kære.
Hvis det kan bekræftes, at en person er afgået ved døden, så fjerner Facebook kontaktinformation, statusopdateringer og andre følsomme oplysninger - og låser profilen fast. Herefter vil den kun være søgbar og tilgængelig for bekræftede venner. Facebook lover også, at man ikke vil finde de afdøde profiler i de bokse, hvor Facebook anbefaler folk at knytte bånd.
Det er netop flere indrapporterede episoder, hvor afdøde personer er havnet på de "anbefalede" lister, der har fået Facebook til at overveje en særlig status til personer, der er gået bort.
Der er allerede oprettet et minde-site for afdøde brugere af MySpace. Det finder man på MyDeathSpace. Hjemmesiden har dog intet med MySpace at gøre.