Den selvudnævnte super-hacker Kim Schmitz blev mandag dømt til 20 måneders betinget fængsel og en bødestraf på omkring 800.000 kr. ved retten i München. Schmitz blev dømt skyldig i insider-handel med aktier i internet-firmaet Letsbuyit.com.
Forretningsmanden havde tilbudt at investere næsten 10 millioner kr. i det konkurstruede firma. Til gengæld skulle bestyrelsen udsende en positiv pressemeddelelse med det formål at hæve aktiekursen. Manøvren lykkes og aktiekursen steg med 100 pct., hvorefter Schmitz scorede en pæn fortjeneste.
Schmitz blev anholdt på en luksushotel i Thailand tidligere på året efter en spektakulær flugt fra Tyskland. Han er dog bedst kendt som selvudnævnt superhacker, der hævder at have opsporet terror-millioner hos internationale banker, men ingen af hans påstande om dristige hacker-aktioner kan dokumenteres.
Læs også: