Det godt et år gamle danske it-selskab Napatech, har fået en kapitalindsprøjtning. Det er det nordiske ventureselskab Northzone Ventures, der har tilført det danske selskab 15,5 millioner kroner.
Napatechs penge skal bruges til fortsat at udvikle selskabets teknologi, der karakteriseres som verdens første fuldt programbare 10G Ethernet NIC.
Også den danske producent af mobiltelefon-løsninger, Speakanet, har fået tilført et lignende beløb fra det nordiske ventureselskab.
Hos Speakanet er pengene øremærket til en international ekspansion efter, selskabet de seneste tre år har modnet deres teknologi. Selskabets produkter erstatter de faste linjer i telefon-omstillingsanlæg.