ComON 13: Hysteriske IT-sælgere skader sikkerheden

IT-sikkerhedsbranchen er hysterisk og gør virksomhederne tonedøve, mener sikkerhedseksperten Preben Andersen, der bakkes op ad formanden for Rådet for IT-sikkerhed.

Mange virksomheder er blevet overfodret med dommedags-profetier af salgsivrige IT-sikkerhedsfirmaer og er derfor blevet tonedøve overfor snakken om nye investeringer i IT-sikkerhed. Det er den kontante udmelding fra IT-sikkerhedseksperten Preben Andersen fra det uafhængige DK-CERT.

»Sikkerhedsbranchen råber op om, at ulven kommer i tide og utide, og det har gjort virksomhederne tonedøve,« siger Preben Andersen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser eksempelvis at kun 53 procent af de danske virksomheder har en firewall.

Han peger på, at branchen ofte pisker en stemning op, hvor de giver virksomhederne indtryk af, at verden går under, hvis ikke de investerer i mere IT-sikkerhed.

»Jeg har hørt virksomheder i Radioavisen forklarer, at verden går under om 10 minutter og virksomhederne derfor er tvunget til yderligere investeringer. Men når der så alligevel ikke sker noget, så bliver virksomhederne skeptiske,« forklarer Preben Andersen.

»I virkeligheden er der jo tale om slet skjult reklame og det har virksomhederne gennemskuet,« fastslår Preben Andersen, der mener, at IT-sikkerhedsbranchen endnu ikke har fundet sine ben.

Formanden for Rådet for IT-sikkerhed, der er nedsat af Videnskabsminister Helge Sander, bakker op om Preben Andersens betragtninger.

»Udbudet af IT-sikkerhedsydelser er ikke særlig gennemskueligt,« siger rådsformand Allan Fischer-Madsen.

Han vil ikke gå så langt som at kalde markedet for en jungle, men han erkender at det kan være særdeles svært for virksomhederne overskue. Rådet barsler derfor inden længe med en række tiltag, der skal bringe mere klarhed over virksomhedernes muligheder på IT-sikkerhedsfronten.

Læs mere i denne uges udgave af IT-avisen ComON, der kommer ud til abonnenterne torsdag morgen.

I denne uge har ComON fokus på netværkssoftware. Læs bl.a.:

Styr på netværket
For at få optimalt udbytte af netværksstyring er det vigtigt at kende sine behov og ikke forkøbe sig på nyttesløse værktøjer.

SMS fra netværket
Et dansk udviklet system til netværksstyring gør det muligt at overvåge netværket via mobiltelefonen. Den IT-ansvarlige kan få besked om problemer og derefter afbryde eller genstarte hele netværket ved blot at sende en SMS.

Windows Server 2003 - den næste generation
Trods mange forsinkelser skulle det være sikkert, at Microsoft den 24. april er klar med den længe ventede efterfølger til Windows 2000.

Red Hat og SuSE kan erstatte piratsoftware
En Linux server kan overtage de fleste opgaver fra andre servere, og Red Hat og SuSE distributionerne ser ud til at være de sikreste valg. Her er en gratis måde at få elimineret piratsoftwaren i virksomheden.

NetWare er ikke strategisk for Novell
Kunderne migrerer fra NetWare til Windows. Trods Novells teknologisk fremragende produkter, foregår der en udhuling af den mindshare, der skal sikre nye folk inden for drift og udvikling på NetWare. Og hvis Novell ikke er bekymrede over deres operativsystem, er det måske på tide af skifte.

Og meget andet...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere