Telia fyrer dansk fastnetdirektør

Telia har med omgående virkning skilt sig af med en af veteranerne i den danske telebranche, Søren Støvring-Hallsson, der var direktør for den danske fastnetforretning.

Telia har med omgående virkning fyret Søren Støvring-Hallsson, der var direktør for den danske fastnetforretning. Officielt er han og Telia blevet enige om, at han fratræder, men alle de kilder, Computerworld Online har talt med, peger på, at der i praksis er tale om en fyring.

Muligvis har Søren Støvring-Hallsson dog fået tilbudt et job et andet sted i Telia-organisationen - en såkaldt sidelæns forfremmelse, som er meget benyttet i Telia - og takket nej til tilbuddet.

Søren Støvring-Hallsson er en af veteranerne i den danske telebranche. Han kom fra NESAs og Eltras fælles teleselskab, Powercom, som han havde bygget op fra grunden. Telia købte Powercom i juni sidste år.

Efter at være kommet ind i Telia fik Søren Støvring-Hallsson ansvar for ikke bare driften af netværket og grossistsalget, som var Powercoms hovedforretning, men hele Telias fastnetforretning.

Telia anfører i en pressemeddelelse, at den forretning er på vej "ind en ny fase med et endnu stærkere markedsfokus", og at det er grunden til, at Søren Støvring-Hallsson fratræder. Koncernen ønsker ikke at uddybe de formuleringer.

Ikke nok gang i salget

Telia har konstitueret salgs- og marketingdirektør i Telia Networks, Jesper Zerlang, som administrerende direktør, indtil der er fundet en permanent afløser. Det peger også på, at selskabet ikke har været tilfreds med Søren Støvring-Hallssons evne til at få gang i salget.

Telia har lige siden etableringen i Danmark midt i halvfemserne haft svært ved at få forretningen hænge sammen. Beregninger, som Computerworld Online har foretaget, viser et underskud på mindst 887 millioner kroner i Danmark sidste år.

Derfor konstaterer direktør Torben Rune fra telekonsulentfirmaet Netplan, at Telia ikke bare kan læne sig tilbage og vente på, at selskabet opnår de ønskede markedsandele.

- På den anden side har Søren Støvring-Hallsson hverken gjort det værre eller bedre end så mange andre i selskabet og i branchen, siger han og peger derfor på, at det kan være interne forhold, der ligger bag fyringen.

Det er ikke lykkedes at træffe Søren Støvring-Hallsson selv for en kommentar. Selv om Søren Støvring-Hallsson ifølge den danske pressechef, Robert Neimenas, fratrådte for få timer siden, så er det mobilnummer, han benyttede i selskabet, allerede lukket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere