Når Sony Ericsson senere i dette kvartal sender sin nyeste skud på smartphone-stammen på gaden, P910i, bliver det med den norske webbrowser Opera installeret.
Det meddelte det norske it-firma i går eftermiddag i en børsmeddelelse, efter at Sony Ericsson havde præsenteret den nye telefon.
Opera kan ikke sige noget om de økonomiske aspekter i aftalen, da det afhænger af hvor mange eksemplarer af den nye telefon, der bliver solgt.