Mariann Fischer Boel bliver dansk kommissær

Fødevareminister Mariann Fischer Boel bliver den danske repræsentant i den nye EU-kommission. Dermed er det tvivlsomt om Danmark får posten som forskningskommissær.

Straks efter hjemkomsten fra sine ferie i det sydfranske udnævnte statsminister Anders Fogh Rasmussen mandag eftermiddag fødevareminister Mariann Fischer Boel til ny dansk kommissær.

Først i midten af august løfter kommissionsformand José Manuel Barroso sløret for hvilken post i EU-kommissionen Mariann Fischer Boel skal bestride. Men med udnævnelsen af Mariann Fischer Boel ser det umiddelbart ikke ud til at Anders Fogh Rasmussen har fået opfyldt ønsket om at Danmark skulle have posten som forskningskommissær.

Mariann Fischer Boel har således ingen tidligere erfaring med forskningsområdet, og den mest oplagte post for den fynske godsejerfrue er posten som landbrugskommissær, i det hun har bestridt posten som fødevareminister i snart tre år og tidligere været formand for Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg i fire år.

Ifølge Berlingske Tidende har Anders Fogh Rasmussen i løbet af sommerferien ført flere telefonsamtaler med kommissionsformand Barroso og forsøgt at sikre Danmark posten som forskningskommissær. I den forbindelse blev tidligere undervisningsminister Bertel Haarder nævnt som den mest oplagte kommissærkandidat.

I forbindelse med udnævnelsen foretog Anders Fogh Rasmussen også en større regeringsrokade, der blandt andet betyder at Venstres finansordfører Kristian Jensen bliver ny skatteminister til fordel for Svend Erik Hovmand. Videnskabsminister Helge Sander fortsætter derimod ufortrødent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere