Apple arbejder ifølge rygtesiderne på at færdiggøre en meget stor opdatering af Mac OS X, med versionsnummeret 10.4.3. Opdateringen kan være ude allerede i denne uge.
Den nye version vil fylde 100 mb og indeholde cirka 550 forbedringer og fejlrettelser, blandt andet til CoreGraphics, CoreImage, OpenGL og iChat.
Opdateringen skulle være ude inden for overskuelig tid. Det seneste buildnummer er Mac OS X 10.4.3 build 8F46. Denne udgave røg ud til udviklerne sidste mandag.